Danmarks luderpolitik bør ikke komme bag på nogen

På det geopolitiske landkort er Danmark den lille i klassen, og når man er det, må man hele tiden være på vagt over for de store drenge i skolegården. Det er nemlig meget nemt at komme i karambolage med en af de store og få tæsk. Danmarks manglende tyngde i geopolitikken har derfor betydet, at de skiftende regeringer har ført en kynisk realpolitik, hvor man kryber for de store, farlige lande, men er gerne med på tæskeholdet mod de lande, der ikke har mulighed for at skade danske interesser. Danmarks aktuelle planer om er koranafbrændingsforbud bør derfor ikke komme som en overraskelse.

SVM-regeringens udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, har i 2023 under stor fanfare lanceret en udenrigspolitik, som han kalder ”pragmatisk idealisme”. Sagt på jævnt dansk: Beskidt, kynisk og amoralsk udenrigspolitik, som Danmark altid har ført med den begrundelse, at Danmarks overlevelse afhænger af, at landet er venner med alle.

Under den anden verdens krig var Danmark således Nazitysklands næststørste handelspartner. Danmark var ganske vist krigsførende, men det var på tysk side, nemlig gennem samarbejdspolitikken. Den lille danske stammes kræmmeragtige adfærd har Anders Fogh Rasmussen beskrevet med ordene ”ussel”, ”et eklatant politisk moralsk svigt” og ”en fejhed”.

Under Den Kolde Krig, mens USA lå i et bittert våbenkapløb med sovjetblokken og garanterede danskernes sikkerhed, førte Danmark en ussel samarbejdspolitik over for Sovjetunionen og DDR og samtidig usolidarisk og illoyal fodnotepolitik over for NATO.

Og da ayatollaherne i 1979 havde taget magten i Iran og fængslede og henrettede hundredvis af politiske aktivister, kom der ikke nogen fordømmelser fra den danske regering, idet danske politikere ikke ville skade den danske eksport af feta-ost til landet.

Fejhed, kræmmermentalitet og ussel eftergivenhed er således gået som en rød tråd gennem Danmarks historie igennem flere årtier. Alle danske ministre har gennem årene ofret idealisme og menneskerettigheder til fordel for lukrative kontrakter, eksport af fetaost og lignende ting.

Også den aktuelle konflikt vedr. koranafbrændinger handler om, hvor meget den helt centrale danske værdi, nemlig dansk eksport, skal vægte i forhold til ytringsfriheden. Danmark eksporterer nemlig for 117 mia. kr. til 57 muslimske lande, hvilket svarer til 5,9 pct. af den danske eksport.

Søndag meddelte Løkke, at han har bedt Justitsministeriets embedsmænd trække i arbejdstøjet og se på, om man kan udarbejde en model for, hvordan koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark kan begrænses ved lov. Han støttes af erhvervslivet, juridiske eksperter og PET.

Danske eksportvirksomheder og Dansk Industri ønsker desperat, at balladen om koranafbrændingerne går væk, fordi den risikerer at ramme eksporten. Dansk Industri har den holdning, at eksport og penge må gå forud for principper.

Juridiske eksperter ser de foreslåede indskrænkninger af ytringsfriheden som uproblematiske og som et fornuftigt indgreb. ”Det er rimelig simpelt at skrue en bestemmelse sammen, der straffer afbrændinger af koraner – og andre hellige skrifter og genstande i det hele taget”, siger ten Schaumburg-Müller, juraprofessor på Syddansk Universitet.

Også PET har leveret et bidrag til støtte for regeringen. “Der er ingen tvivl om, at de seneste koranafbrændinger i Danmark har medført en betydelig negativ opmærksomhed fra bl.a. militante islamister, som har betydning for udviklingen i trusselsbilledet”, skriver PET i et skriftligt svar til Ritzau. PET har dog ikke ændret trusselsniveauet.

Oppositionen og de statskontrollerede medier, der normalt fungerer som klakører for regeringen, kritiserer regeringen for at bøje sig for pres fra de muslimske lande og for at placere Danmark på en ytringsmæssige glidebane, hvor danskernes ytringsfrihed reelt er til forhandling, og hvor danskerne kan trues til tavshed og underkastelse. ”Vi må sætte foden ned over for, at ikkemuslimer skal underlægge sig islamiske regler”, siger Henrik Dahl (LA), der er imod et forbud mod koranafbrændinger.

Lederskribenterne på både Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken mener, at et koranafbrændingsforbud vil være et åbenlyst udtryk for eftergivenhed. De mener, at når regeringen nu forsøger at kriminalisere enten meget konkret koranafbrændinger eller lidt bredere kritik af religioner, betræder den en særdeles farlig vej.

Mens SVM-regeringen understreger, at ”ytringsfriheden er en af de vigtigste værdier i det danske samfund”, kalder oppositionen regeringens planer om koranafbrændingsforbud et “knæfald for islam”. Hertil svarer Løkke, at det ikke er sådan, et forbud skal tolkes. “Det her er ikke at bøje sig for noget som helst. Det er at aflæse, hvordan virkeligheden ser ud, og hvordan Danmark sætter sig i den bedst mulige position til at kunne agere”, siger han.

Det samme gjorde danske politikere, som var arkitekterne bag samarbejdspolitikken over for Nazityskland, Sovjetunionen og Iran. De aflæste, hvordan virkeligheden så ud og handlede derefter. Der er derfor ingen grund til at skælde ud på Løkke. Han har aflæst virkeligheden, konkluderet, at der er penge i, at Danmark agerer som et servilt luderland, og handler derefter.

André Rossmann