Danmarks udlændingepolitik er gået i stå

SVM-regeringen er gået i stå, når det gælder udlændingepolitik. Regeringssamarbejdet med Venstre og Moderaterne blev indledt med en aftale om flere udlændingepolitiske lempelser, og det seks år gamle socialdemokratiske valgløfte om at stoppe for retten til at søge om ”spontant asyl” i Danmark fortaber sig i uvisse hensigtserklæringer, skriver Berlingske.

”Indvandringen fra integrationstunge lande i Mellemøsten og Nordafrika fortsætter, godt nok med lavere tal end hos vores nærmeste nabolande, men der er ikke gjort op med det asylsystem, som i 2015-2016 skabte en regulær krise.

Det er også svært at være imponeret, når den socialdemokratiske integrations- og udlændingeminister, Kaare Dybvad Bek, reagerer på en nyhed om, at politiet ikke vil rejse sigtelse mod en imam, som har brudt loven ved at vie en mindreårig pige med en voksen mand.

Ministeren afviste at blive interviewet og meddelte i et skriftligt svar, at han ’selvfølgelig’ forventer, at myndighederne vil benytte sig af lovgivningen mod vielser af mindreårige. Det lader til, at Socialdemokratiet famler, når det gælder løsninger på integrationsproblemerne. Men partiet vil stadig gerne signalere en værdipolitisk stram linje”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)