Dansk iværksættervirksomhed har taget ridesportsverden med storm

Den danske iværksættervirksomhed Cavaleros har taget ridesportsverden med storm med deres innovative ridebukser med ergonomisk lændestøtte.

Men hvem står bag de innovative ridebukser, der har taget ridesportsverden med storm?

Founder Lars Kejser (48) og designer Mette Ringkjøbing (45), som privat er et par, har altid haft en stor passion for heste, særligt sidstnævnte som har redet siden hun var blot 6 år. Det blev dog sat på pause efter en rygskade i 2010. Det er selvsamme rygskade, der er inspirationen bag deres innovative ridebukser med indbygget lændestøtte.

Efter rygskaden blev det en kamp om at komme op og ride igen grundet daglige smerter.

“Det var svært at finde noget, der kunne sidde ordentligt fast, når man red, uden at det gled rundt. Derved kom ideen med at bygge [lændestøtte] ind i bukserne”, fortæller designer Mette Ringkjøbing.

Det er på baggrund af denne idé om ridebukser med lændestøtte, der ledte til oprettelsen af iværksættervirksomheden Cavaleros i sommeren 2017.

Navnet Cavaleros stammer helt tilbage fra Shakespeares tid og betyder ‘Noble Riddere’ eller ”den der rider” på portugisisk. Derudover har navnet også en mere nærliggende forbindelse, da det også er et gammelt familienavn på Mettes side.

Der gik ikke længe fra Cavaleros først havde slået dørene op, før de havde gjort indtryk indenfor ridesportsverden – og ikke kun herhjemme i Danmark, men også i Storbritannien. I dag bliver deres innovative ridebukser blandt andet brugt af den britiske dressurrytter og OL-guldmedaljevinder Carl Hester.

Innovativt design og funktionalitet

Deres innovative ridebukser fungerer ved, at de giver støtte i den nederste del af lænden, som er det område, der er mest udsat ved hårdt arbejde og typisk der, hvor de fleste har ondt. Ved at støtte området korrekt ud fra et fysiologisk perspektiv opnår rytteren en stor effekt af støtte.

Men rejsen mod de innovative ridebukser har ikke været uden bump på vejen. Lars Kejser og Mette Ringkjøbing har måttet igennem et hav af prøver, tests og producenter for at finde frem til et endeligt produkt, som de kunne stå inde for.

Hos Cavaleros bliver der sat et komprisløst fokus på kvalitet og komfort. Alle produkter gennemgår en høj og længerevarende kvalitetstest og skal kunne hjælpe både rytteren eller hesten på en ny måde. Det kan tage op til flere år at udvikle et produkt, der ifølge Lars Kejser og Mette Ringkjøbing er gode nok til at komme på markedet.

“Vi havde eksempelvis en ny jakke, som vi havde testet i 2 år. Alt så godt ud, men da jakken kom i brug, begyndte inderforet at komme ud gennem ydreforet”, fortæller founder Lars Kejser.

Det havde vist sig, at der var blevet lavet en fejl hos producenten. Hertil stod Cavaleros tilbage med en stor sending af jakker, som ikke levede op til forventning. Men fremfor at lade sig slå ud af dette valgte Lars Kejser og Mette Ringkjøbingat være helt transparente omkring oplevelsen og forsøge at vende episoden til noget positivt.

“Vi gik på de sociale medier og spurgte vores kunder, hvad de helst ville”, fortæller founder Lars Kejser, “50% ville købe jakken billigere, og 50% ville have, at vi donerede dem til et godt formål. Så vi gjorde begge dele”.

Cavaleros besluttede at sælge denne produktion af jakker til under kostpris, og donerede 49 kr. pr. solgte jakke af de første 14 dages salg til foreningen Nyt Hesteliv. Det ledte til, at Cavaleros kunne sponsorere en hest i et år hos Nyt Hesteliv på vegne af deres kunder. Men de stoppede ikke her.

De har også rakt ud til alle deres kunder og fortalt, at så snart den nye produktion af forbedrede jakker er klar, så tilsender de kvit og frit en ny til alle dem, der har købt en jakke fra den gamle sending – uanset om den gamle jakke fejler noget eller ej.

Kunderne i fokus

Hos Cavaleros bliver kundernes mening nemlig vægtet højt. “Vi har mange af vores kunder med i vores overvejelser, når vi skaber produkter. Det kommer typisk gennem direkte kontakt til kunden. Folk er glade for at blive hørt, og vi lytter gerne”, fortæller Mette Ringkjøbing.

For Cavaleros er det vigtigt at lave rideudstyr og -tøj, som omfavner alle kropstyper og passer til alle, hvad enten man rider på eliteniveau eller på hobbyplan.

Reaktionerne og tilbagemeldingerne fra kunderne har også været særdeles positive. ”De elsker vores ridebukser, og vores kunder føler nærmest, at de bliver afhængige af at have dem på. Vi får de tilkendegivelser hver dag på sociale medier, hos vores forhandlere og ikke mindst på de utallige messer, vi har været på de sidste 5 år”, fortæller founder Lars Kejser, “Det er helt vildt med den respons, vi får fra vores kunder, og det er vi dybt taknemmelige og ydmyge overfor”.

Denne positive respons fra kunder afspejles blandt andet i Cavaleros’ 4.8 rating på Trustpilot.

Fremtiden for Cavaleros

Hos Cavaleros er der konstant nye ideer oppe at vende, ligesom der bliver arbejdet på, hvordan deres eksisterende sortiment kan forbedres. “Hvis vi kan gøre det bedre, så gør vi det også”, fortæller Mette Ringkjøbing.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)