Den aktuelle konflikt om Grønland siger mindre om Donald Trump – og mere om dansk selvbedrag.
I stedet for at analysere situationen nøgternt, har danske politikere og meningsdannere reageret med moralsk forargelse og store ord. Debatten føres primært på et ideologisk plan: suverænitet, selvbestemmelse og tone.
Men stormagter reagerer ikke på ideologi – de reagerer på kapacitet.
Danmark taler primært ideologi. USA handler strategisk.
Vi har givet Grønland et meget vidtgående selvstyre, som i praksis åbner for russisk og kinesisk økonomisk etablering på øen, samtidig med at Danmark ikke har opbygget reel militær kapacitet i Arktis.
Den kombination skaber usikkerhed – ikke i København, men i Washington.
Som et grundlæggende princip i stormagtspolitik lyder: “Når en småstat ikke selv kan eller vil sikre et strategisk område, og når stormagter frygter, at området kan falde i de forkerte hænder, så handler stormagter før risikoen materialiserer sig.”
Set fra USA er Grønland et spørgsmål om sikkerhed, kontrol og adgang til Nordatlanten.
I tråd med Monroe-doktrinens grundtanke vil amerikanerne ikke acceptere rivaliserende stormagters økonomiske eller strategiske fodfæste i deres nærområde.
Man kan være uenig i Trumps stil. Men man kan ikke ignorere, at Danmark selv har lagt op til situationen gennem manglende handling, uklare ansvarsforhold og symbolpolitik i stedet for kapacitet.
Torben Krarup

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)