Der blev opkrævet 22 mia. kr. i boligskatter i 2000, men beløbet var oppe på 47,9 mia. kr. i 2023. Boligskatterne er steget fra 22 mia. kr. til næsten 48 mia. kr. undervejs. Altså en stigning på hele 26 mia. kr., skriver Børsen.
”Ejendomsværdiskatten, som altså skulle være lagt i beløbsmæssig benlås, er steget fra 9,5 mia. kr. i 2001 til 14,4 mia. kr. i år – en stigning på næsten 5 mia. kr. For det første betaler boligejere, der har købt deres bolig før sommeren 1998, kun 0,8 pct. i ejendomsværdiskat. I takt med, at de er flyttet, er de kommet op på 1 pct. Det giver ekstra provenu i kassen. For det andet er der også bygget nye boliger og tilbygninger i perioden, som udløser ekstra ejendomsværdiskat. Men den helt store guldkalv for staten er ejendomsskatterne, som primært er grundskyld – altså skatten på jord. De er steget fra 13,6 til 33,5 mia. kr. i perioden.
Aldrig skattestop. Hvorfor? Fordi der reelt aldrig var noget skattestop. Kun et loft på 5-7 pct. over, hvor meget grundskylden måtte stige fra år til år, så stigningerne bare er smurt ud over flere år.
De løbende, danske boligskatter, der andrager 1,86 pct. af bnp, er faktisk de tredjehøjeste i Europa, efter Grækenland og Frankrig. Svenskerne betaler kun 0,66 pct. af bnp i boligskatter, og tyskerne er nede på 0,42 pct. Hertil kommer den tårnhøje danske tinglysningsafgift, som man ikke har i andre lande”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)