Danske jøder har fremtiden bag sig

Torsdag formiddag gav formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, og justitsminister Nick Hækkerup (S) hinanden hånd på, at der skal laves en national handleplan mod antisemitisme. Aftalen siges at være en konsekvens af hærværk mod en jødisk kirkegård i Randers og nazistiske jødestjerner på postkasser i Silkeborg på årsdagen for krystalnatten i 1938.

”Højrenationalistiske grupperinger er mistænkt for hærværket”, skriver Berlingskes journalist, Mads Klitgaard. I samme artikel nævner Klitgaard Berlingskes historie om Rebecca, som skiftede skole på grund af jødehad. Dog uden at nævne, at Rebecca var udsat for muslimsk antisemitisme.

Hvilket ikke kan undre, idet den politisk korrekte holdning blandt danske politikere og medier er, at højrefløjens antisemitisme skal fremhæves og muslimsk antisemitisme skal undertrykkes.

Sandheden er, at de aktuelle trusler mod danske jøder i langt mindre grad kommer fra højreradikale grupper end fra centrum-venstre politikere, venstrefløjen og muslimerne. ”Den klassiske højrefløjs-antisemitisme er den farligste, men den er mindst udbredt i Europa for øjeblikket”, sagde Jair Melchior, overrabbiner for Det Jødiske Samfund i Danmark, for nylig til Berlingske.

Ganske vist tager danske politikere officielt afstand fra antisemitiske hændelser, der begås af muslimerne, men i realiteten giver politikerne næring til antisemitismen ved at forklæde den som legitim kritik af Israel.

I maj 2018 kom Martin Lidegaard (R) således med en opfordring til, at Danmark skal mobilisere EU til at vedtage en boykot af israelske virksomheder.

Ligeledes i maj 2018 gav Lykketoft på Socialdemokratiets gruppemøde udtryk for, at palæstinenserne er et undertrykt folk, som fortjener Danmarks støtte, og beskyldte Israel for at modarbejde en fredsløsning i Mellemøsten.

Medierne lægger velvilligt deres spalter (og websites) til propalæstinensisk og anti-israelsk propaganda og er dermed med til at skabe et klima, hvor antisemitisme og jødehad blomstrer.

I september 2018 kunne man f.eks. i Jyllands-Posten læse et indlæg fra en Anette Thaulow (R), hvor hun fremstiller Israel som skurk og opfordrer den danske regering til at anerkende Palæstina som stat.

I november 2018 har Berlingske lagt sine spalter til et indlæg fra en anden radikal, Mahmoud Mohammad Mansour, som opfordrede Danmark til at lytte til sit moralske kompas og anerkende Palæstina som stat.

Der er mange flere eksempler – man kunne blive ved.

Indirekte er de danske medier, herunder Berlingske og Jyllands-Posten, medskyldige i mange palæstinenseres død, idet Hamas opfatter de danske mediers støtte til den palæstinensiske sag som udtryk for, at terrororganisationens strategi om at sende unge palæstinenserne i døden virker.

Ifølge en rapport, som EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder udgav i 2018, mener flertallet af de danske jøder, at regeringen ikke gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitismen. 80 pct. af jøderne vælger ikke at anmelde de groveste antisemitiske hændelser, fordi de frygter repressalier.

Den nuværende socialdemokratiske regering tilbyder at lancere en national handleplan mod antisemitisme, men det er ikke andet end endnu et virkningsløst tiltag, der udelukkende har til formål at demonstrere regeringens handlekraft.

Jøderne i Danmark har valgt den traditionelle strategi om at ”dukke nakken”. De tilpasser sig, skruer ned for det jødiske, tager kalotten af i bestemte situationer, skjuler deres davidsstjerner mv. Det er en naturlig konsekvens af, at jøderne i mange århundreder har været forfulgt.

Historien viser imidlertid, at det at dukke sig og håbe, at det bare gå over, er en perspektivløs strategi. Danske jøder vil aldrig være i sikkerhed i Danmark, uanset hvor meget de måtte dukke sig, og uanset hvor mange handleplaner mod antisemitisme de skiftende danske regeringer måtte diske op med.

Danske jøder bør ikke glemme, at de værste katastrofer ramte jøderne i Spanien og Tyskland – de to lande, hvor jøderne var bedst integrerede og assimilerede. Det er netop i disse to lande, at jøderne blev udsat for de værste forfølgelser og Holocaust.

Ikke engang USA er et sikkert land for jøderne. I en tale til jødiske ledere i USA har den tidligere vicepræsident, Joe Biden, understreget, at amerikanske jøder aldrig må fortrænge og glemme fortiden: “You understand in your bones that no matter how hospitable, no matter how consequential, no matter how engaged, no matter how deeply involved you are in the United States … there’s only one guarantee… Israel.” 

Bidens ord gælder i allerhøjeste grad de danske jøder, som i dag lever i en fysisk og mental ghetto. Deres situation i Danmark bliver kun værre, og derfor er Israel det eneste sikre land og jødernes eneste garanti – ”the ultimate safe haven”.

Danske jøder behøver ikke at dukke sig, se sig over skulderen og leve i utryghed i Danmark. De har i dag et jødisk hjemland, som er en militær og teknologisk supermagt, og hvor de er velkomne og kan bo i fred. Det vil de aldrig kunne i Danmark.

André Rossmann