Danske OrderYOYO klar til at indtage Europa

Med en kapitalindsprøjtning på 40 mio. kr. fra eksisterende og nye investorer gør danske OrderYOYO klar til for alvor at indtage den europæiske takeaway-scene. Virksomheden, der på et enkelt år har tredoblet sin omsætning, vil give kontrollen tilbage til takeaway-restauranterne gennem effektiv bestillings- og kundehåndtering.

VF Venture har sammen med de eksisterende investorer, SEED Capital, Preben Damgaard og Jesper Johansen, investeret i en Serie A-runde på 40 mio. kr. i OrderYOYO, der servicerer takeaway-restauranter med egne digitale bestillings- og kundehånderingsløsninger.

OrderYOYO, der blev stiftet i 2014, har oplevet en betydelig vækst og tredoblede omsætningen fra 2016 til 2017 – en vækst, der forventes at fortsætte i 2018.

Med kapitalindskuddet fra det erfarne investorteam er virksomheden klar til yderligere ekspansion i Europa. I dag er OrderYOYO repræsenteret i Danmark, England, Irland og Tyskland med samlet set over 2.000 takeaway-restauranter som kunder.

Den direkte kundekontakt tilbage til restauranten
OrderYOYO tilbyder mindre takeaway-restauranter en nem og effektiv måde at gøre kundehåndteringen online. Med en skræddersyet app og et website kan den enkelte takeaway-restaurant servicere og interagere direkte med sine stamkunder – uden at have eksempelvis en madportal som mellemmand. Hertil kommer loyalitetsprogrammer, der sikrer kunderne flere fordele, og restauranten mere omsætning.

”Essensen af e-commerce er, at man skal eje sine kunder og sørge for, at de kommer tilbage igen og igen direkte til ens egen webshop. Alle de store takeaway-steder, såsom Dominos, har allerede udviklet egen onlinebestilling. OrderYOYO gør det muligt også for de små takeaway-restauranter at få deres eget setup og imødekomme kundernes ønske om onlinebestilling,” siger Thor Angelo, CEO for OrderYOYO, og uddyber:

LÆS OGSÅ:  POLITIET BEDER OM HJÆLP: 3-4 UNGE AF ANDEN ETNISK HERKOMST OVERFALDER 15-ÅRIG DRENG

”Langt hovedparten af takeaway-omsætningen hos mindre restauranter kommer fra lokale stamkunder, og her er der ikke brug for mellemmænd som madportaler. Hvis man vil bestille sin ugentlige eller månedlige pizza fra det lokale pizzeria, skal man naturligvis bestille direkte. Det er det, vi faciliterer.”

At have direkte adgang, ejerskab og dialog med lokale stamkunder er særdeles værdifuldt for den enkelte restaurant. Det har Andreas Moi Boros, der ejer Wedofood, tydeligt mærket, efter kæden flyttede sine bestillingsfunktioner over på OrderYOYOs platform.

”Rigtig mange af vores kunder efterspurgte muligheden for at bestille online. Folk vil hellere bestille online end at hænge i et telefonrør. Især fordi vi laver salater, præcis som folk ønsker dem sammensat. Med OrderYOYO er vores køer og ventetid generelt mindsket. Og internt er vi blevet langt mere effektive, når vi ikke skal tage telefonen hele tiden for at modtage folks ordrer. Nu kommer ordrerne ind automatisk,” fortæller Andreas Moi Boros.

Stamkunderne skal håndteres af restauranten selv
Takeaway-branchen har de seneste år oplevet en stærk centralisering, så madportalerne nu sidder på en stor del af alle digitale bestillinger.

For Jacob Bratting Pedersen, der er partner i VF Venture, repræsenterer OrderYOYO et opgør med den portal-tendens, som i en årrække har præget den digitale kundehåndtering i flere brancher, herunder hotel-bookinger.

”I hotelverdenen har der længe været utilfredshed fra hotellernes side med den magt, de store bookingportaler har opnået. Samme tendens ser vi nu hos takeaway-restauranterne, og derfor har OrderYOYO oplevet en betydelig succes, som vi gerne vil være med til at udbygge internationalt. Med den nye kapitaltilførsel fra VF Venture og eksisterende investorer vil OrderYOYO være det bedst kapitaliserede selskab i Europa på dette område. Kombineret med et superstærkt management team ser vi gode muligheder for, at OrderYOYO bliver den europæiske category leader,” siger Jacob Bratting Pedersen, partner i VF Venture under Vækstfonden.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)