Danske skattepenge finansierer fortsat Hamas

På grund af mange årtiers vildfarelser omkring indvandring fra Stormellemøsten, har vi nu stormellemøstlige konflikter her på vores eget kontinent. En alt for stor del af indvandrerne og deres efterkommere har mentalt aldrig forladt den del af verden, de stammer fra, og har udviklet sig til modborgere, skriver Henrik Dahl (LA) på sin Facebook-profil.

”En del af denne råddenskab er gået i symbiose med universiteterne og den yderste venstrefløj. Derfor er det blevet helt almindeligt her i Europa, at både modborgerne selv og deres allierede uafladeligt gentager Hamas’ talepunkter.

Hamas ikke vil se realiteterne i øjnene, er denne terrororganisation skyld i, at der omkommer i tusindvis af palæstinensere. Fordi Hamas begår massive krigsforbrydelser ved at gemme sig blandt civile; udføre kamphandlinger fra civile områder og kæmpe uden at bære uniformer.

Hvordan Hamas har fået råd til at bygge over 500 kilometer tunneller under tæt bebyggede områder, bør helt sikkert få et efterspil. Der er uden tvivl anvendt penge, der var bevilgede til andre formål. Og der har uden tvivl været mennesker og organisationer, der har vendt det blinde øjne imod Hamas’ aktiviteter”.

24NYT: Danmark har i perioden 1994-2021 har betalt ca. 4,3 mia. kr. i støtte til palæstinenserne. Hvert år sender Danmark 450 mio. kr. til Palæstina. Hovedparten af disse penge bliver beslaglagt af Hamas og brugt til terror mod Israel. Bl.a. til at bygge de tunneller, som Henrik Dahl nævner i sit indlæg. I kølvandet på Hamas’ angreb på Israel har SVM-regeringen sat støtten til palæstinenserne på pause. Dansk støtte til palæstinenserne og dermed til Hamas fortsætter imidlertid i regi af EU, hvor Danmark er nettobidrager.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)