Indvandringen er katastrofal for Sverige: Kommuner skylder nu 1000 milliarder kroner

Migration fra ikke-vestlige lande blev aldrig det økonomisk boost, mange politikere lovede. I Sverige lurer et økonomisk mareridt.

Svenske kommuners gæld vokser kraftigt i disse år. Siden EU og europæiske landes politikere åbnede grænserne for migranter i 2015, er svenske kommuners gæld steget med 275 milliarder svenske kroner. Det fremgår af tal fra tænketanken SCB i Sverige.

Ifølge SCB, der beskæftiger 300 medarbejdere og samarbejder med en række svenske og udenlandske myndigheder, er de svenske kommuners gæld nu på svimlende 949 milliarder svenske kroner.

Dyre indvandrere

Den økonomiske krise i kommunerne betyder, at 80 procent af dem er nød til at skære i velfærden fra næste år. 46 procent af de 290 kommuner er så hårdt ramt, at de endda er nød til at skære i hjælpen til handikappede, fortæller SVT.

Kommunalchef i Bengtsfors Göran Erikson peger på to årsager:

“Vi har været gavmilde og taget mod mange udlændinge, men der er også et demografisk problem. Vi har en aldrende befolkning”, siger han til SVT.

24NYT har tidligere rapporteret, hvordan godt 100 af Sveriges 290 kommuner er nød til at køre med underskud i 2020.

Det skyldes blandt andet, at kommunerne overtager ansvaret fra staten for udbetaling af sociale ydelser til indvandrere, efter at de har været to år i landet.

Mislykket integration

Problemer med integrationen af indvandrere på det svenske arbejdsmarked understreges af en netop udkommet rapport fra det svenske Handels- og Forskningsinstitut.

LÆS OGSÅ:  Landets største bilforhandlere skruer markant op for indtjeningen

Den peger på, at kun 37 procent af landets indvandrere formår at tjene minimumslønnen på ca. 15.000 danske kroner efter 15 år i landet.

Resten forsørges helt eller delvist af de svenske skatteydere.