Stemningen i de københavnske gader og stræder har været tæt på euforisk, for vi har fået friheden tilbage. Men i al vores lykkerus er det vigtigt at huske, at den frihed ikke er noget, vi pludselig er blevet tildelt, men noget, der er blevet ofret under coronakrisen, skriver Anne Kirstine Cramon i Berlingske.
”Sideløbende med euforien hersker der nogle bekymrende anfald af stockholmsyndrom. Vi er kollektivt gået ind på at lade som om, det går rigtig godt med det danske vaccineprogram, selvom sandheden er, at den langsommelige vaccineudrulning ikke er et land som Danmark værdigt.
Og nu, hvor landet endelig kan åbne lidt igen, udstikker regeringen så den ene gakkede regel efter den anden i en sådan grad, at man skulle tro, at der var blevet hasteoprettet et helt ministerium bare til dét.
Forleden lirede vores statsminister en fortælling af om, at vi skal prise os lykkelige for, hvor godt vi har det. Det svarer til, at en mand siger til sin kone, at hun skal være glad for kun at få en lussing engang imellem, for naboens kone får tæsk hver dag. Det er børnelogik i kategorien ’Du skal spise op, for der er børn i Afrika, der sulter’”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)