Med briternes exit fra EU står Danmark isoleret tilbage som klassens mærkelige medlem med alle sine forbehold og særarrangementer, skriver Berlingske.
Virkeligheden efter Brexit betyder, at Danmark nu skal finde skiftende alliancer fra sag til sag, ligesom det er tilfældet i den aktuelle diskussion om EU’s budget, hvor regeringen har allieret sig med Sverige, Østrig og Holland, der alle er fortalere for et restriktivt budget. Med sin EU-kurs bliver Danmark nødt til at finde venner fra sag til sag.
I EU-samarbejdet opleves Danmark ikke som konstruktiv, men som destruktiv, og hvis man konstant sidder i hjørnet og siger nej til alt, får man ikke meget ud af samarbejdet. De andre EU-lande oplever ikke Danmark som en progressiv og fremkommelig partner.
Statsminister Mette Frederiksen (S) slog selv tonen an, da hun i efteråret kaldte Europa-Kommissionens forslag til et nyt budget for ”fuldstændig gak”.
Derudover er den danske regering gået enegang i asylspørgsmålet med sit forslag om modtagecentre uden for Europa samt kampagnen mod en europæisk mindsteløn.
Det er dog især regeringens stilling til udvidelsesdebatten, der vækker opsigt, for Danmark altid har været bannerfører i forbindelse med EU’s udvidelser. I oktober 2019 endte Danmark med at være del af et blokerende mindretal – anført af Frankrig – der stillede sig i vejen for, at Nordmakedonien og Albanien kunne indlede egentlige optagelsesforhandlinger med EU.
Med briternes exit er Danmarks særstilling i EU blevet endnu mere eksponeret og synlig.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
 29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. |  19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Adgang til arkivet