De fleste danskere ved ikke, hvilket energimærke deres hus har

Næsten 6 ud af 10 danskere, der bor i hus eller rækkehus, ved ikke, hvilket energimærke deres bolig har.

Med andre ord ved de heller ikke, i hvor god energimæssig stand deres hjem er, konkluderer ejendomsmæglerkæden Home ud fra en repræsentativ rundspørge blandt 2.000 danskere, som YouGov har gennemført for mæglerkæden. Næsten 900 med ejer- eller andelsbolig har svaret.

Ifølge Home er der flere forklaringer på, at så mange ikke kender deres boligs energimærke.

”En af årsagerne er sandsynligvis, at der ifølge lovgivningen kun skal udarbejdes et energimærke for boligen i forbindelse med et salg eller væsentlig tilbygning,” vurderer Pernille Breyen Drews, mæglerfaglig konsulent i Home.

Det er kun godt 4 % af landets huse, der handles hvert år.

Energiforbedringer er lavinteresse
For langt de fleste husejere går der altså mange år – i snit over 23 år – mellem de sælger hus og derved bliver gjort opmærksomme på, hvilket energimærke de har.

”I de mellemliggende år har man nok lidt tendens til at glemme, hvor meget energi ens bolig forbruger, og hvilke energimæssige forbedringer, der rentabelt kan laves,” siger konsulenten fra Home.

Det uvildige Videncentret Bolius oplever også, at energiforbedring af boligen er et lavinteresseområde.

”Interessen for at energioptimere er for mange kun noget, man interesserer sig for, når man skal købe eller sælge hus, og når man i den forbindelse skal forholde sig til et ’energimærke’,” siger fagekspert Henrik Bisp.
”Ellers har et nyt køkken eller nyt badeværelse større prioritet end mere isolering på loftet.”

Overvurderer egen bolig
Ikke blot er de fleste boligejere ikke hjemme i deres energimærke; andre undersøgelser har tidligere vist, at mange danskere overvurderer deres boligs energimæssige stand. Vi tror ganske enkelt, at vores bolig er mere energivenlig, end den reelt er. Det kan også have indflydelse på den begrænsede interesse for at energioptimere boligen, vurderer Home og Bolius.

”Vores hjem betyder meget for udledningen af CO2, og tallene fortæller os, at der kan være et stort potentiale i at informere danskerne mere om deres boligs ’klimatilstand’ – og ikke mindst om mulighederne for at forbedre den,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

I disse tider hvor klimaet er noget, der bliver talt meget om, mener Videncentret Bolius, man kunne tænke anderledes for at sætte fokus på løbende energioptimering af boligen, så energimærket i stedet blev en frivillig og dynamisk ordning.

Brug for ‘nudging’
”Fx en model hvor man løbende kunne indsende dokumentation for forbedringer, også selvom man ikke skulle sælge, eller en model hvor man bliver ’nudget’ om, hvor der kan laves forbedringer,” lyder det fra Bolius’ fagekspert.

De 30-til 39-årige boligejere, hele 65 %, er dem, der bedst kender deres energimærke, viser undersøgelsen, og det er der en logisk forklaring på. De fleste køber nemlig deres første hus eller rækkehus på dette tidspunkt i livet og bliver i forbindelse med handlen opmærksomme på energimærket i den bolig, de flytter ind i, viser Homes tal.

Flest af dem over 60 år, 70 %, kender derimod ikke deres energimærke, og det kan omvendt skyldes, at de er mindst aktive i forhold til at flytte til et andet hus – og ligeledes har mange ældre ejet boligen længe, inden der blev indført krav om energimærkning.

Et energimærke er gyldigt i 10 år. Sælges ejendommen flere gange inden for gyldighedsperioden, kan det samme energimærke benyttes.