Debatindlæg af Erling A. Jørgensen
Så har vi igen passeret nytårsaften og nat plus flere dage før og efter, med krudtrøg hængende i luften. Rigtig meget krudt er brændt af og store mænger af giftige stoffer og kemikalier fra de store mængder fyrværkeri er blæst ud over vort land. En kolossal stor forurening med uheldige kemikalier er resultatet. Hvad fornøjelse har vi af at forurene så voldsomt? Jer der fyrer de store mængder af kemikalier op i luften. Hvis man vover sig udenfor sin dør nytårsnat, kan man næsen ikke få luft, på grund af al den megen røg og kemikalier I sender ud i luften, jer der fyrer alt det forurenende af. Vi er nogle, der føler det som ren ondskab mod os, der f.eks. har halvdårligt hjerte, og vi kan mærke, hvordan al den forurening, I blæser op i luften, generer os.
Fugle og vildt i det hele taget i vores ellers så dejlige fauna blev skræmte i nogle frygtelige døgn. Rent og skært dyrplageri. Hvorfor dog dette?
Vores kæledyr kunne ikke finde ro nogen steder. De forsøgte at gemme sig, men de frygtelige brag trængte ind i vores boliger, og vores ellers så trygge kæledyr, mest vore hunde, rystede af skræk. Hvorfor mishandler I, der affyrer de store kanonslag, vore kæledyr så voldsomt. Elsker I at være dyrplagere?
Vi er nogle, der gerne ville holde i hånd og høre rådhusklokkerne nytårsnat kl. 12. Dette forhindrede I, jer der larmer så meget. Vi måtte krybe under vores dyner, sammen med vores kæledyr, og forsøge at berolige de stakkels dyr. Hvad fornøjelse har I, jer der laver de mange eksplosioner, ved at ødelægge nytårsnat for os, der ikke bryder os om de forurenende eksplosionsdrøn og forurening?
Hver dag hører vi og læser, om de voldsomme eksplosioner, som Putin blæser ud over Ukraine. Hvorfor får det jer til at efterligne det, der foregår i Ukraine? Sympatiserer I med Putin, jer, der smider alle de voldsomme eksplosioner ud over os, der ikke er tilhængere af Putins grusomme handlinger og drab af tusindvis af mennesker og ødelæggelse af store dele af et europæisk land?
I nogle europæiske lande er det totalt forbudt at private affyre fyrværkeri, og det er forbudt at sælge fyrværkeri til private. Sådan burde det også være i Danmark. Det ville være godt, hvis de erhvervsdrivende, der hidtil har solgt det forurenende krudt, ville skilte med, at de af hensyn til de kunder, som de har, og som er generet af fyrværkeriet, ville reklamere med, at af hensyn til os sælger de ikke eksplosionsstofferne mere. De forretninger, der sælger eksplosionsfarligt fyrværkeri, medvirker til, at mennesker bliver sårede, får øjenskader eller får fingre skudt af. Hvad glæde har I ved det? Er fortjenesten ved at sælge eksplosionsfarligt fyrværkeri så stor, at dette overskygger, at mennesker bliver invaliderede af det krudt i sælger? Stop forureningerne og invalideringer af mennesker og dyr! Indfør forbud mod salg af fyrværkeri!
Fyrværkeri forbud
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)