Den ukrainske hanløve Akeru indtager Knuthenborg

Hanløven Akeru er netop blevet lukket ud i en del af Europas største tigeranlæg. Han stortrives og går allerede rundt og snuser til træer, græs og duftene af hunløverne, som tidligere har gået i anlægget.

Akerus første runder i anlægget var helt tæt på panoramavinduet. © Knuthenborg

Den ukrainske hanløve Akeru på 3 år, kom til Danmark fra Poznan Zoo for bare 10 dage siden og er allerede faldet så godt til, at han nu har indtaget de store arealer. Straks efter lågen blev åbnet, bevægede han sig nysgerrigt ud i anlægget.

Både tigere, de tre andre hanløver og specielt de tre ukrainske hunløver var meget interesserede, da han kom ud, men tog det meget roligt. Akeru viste sin naturlige adfærd med rank ryg og manken bredt godt ud, så han klart kunne signalere, at der var en ny konge i Knuthenborg. De tre ukrainske hunløver holdt sig tæt til hegnet og venter nu spændt på, at de kan lukkes sammen, hvilket sker på et tidspunkt.

Dyrlæge Therese Hård, Zoologisk- og Veterinærchef i Knuthenborg, så gode tegn allerede fra første færd i det nye anlæg: ”Vi var meget spændte, da vi ikke ved, hvad han kommer fra i Ukraine og han har i Poznan Zoo ikke været ude i et stort udendørsanlæg. Akeru agerede som en hanløve ville gøre i det vilde, da han trådte ud i det store anlæg; han gik runder og markerede, at han nu var ankommet. Specielt de tre hunløver var meget opmærksomme og blev endnu mere rolige, nu de ved, at der er kommet en hanløve til flokken. Vi observerer på deres adfærd i den kommende tid og så må vi se, hvornår de er klar til at blive lukket sammen.”

Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg, udtaler:

LÆS OGSÅ:  Efter mange års grov mishandling: Sydafrika stopper opdræt af vilde løver

Der er desværre fortsat behov for at evakuere løver som følge af krigen i Ukraine. Vi er derfor glade for at de gik rigtigt fint med at lukke ham ud i det store anlæg. Det giver en god tro på, at kan lykkes med at hente endnu flere løver til Knuthenborg, som kan få et godt liv i trygge rammer.”

Løverne og tigeren går alle i Tigerskoven i opdelte områder. De kan ses fra gangbroen, som er 5 meter oppe i luften. Akeru går ved det store panoramavindue, hvor han med lidt tålmodighed kan spottes på sine runder i det store anlæg.

 Evakuerede løver fra Ukraine til Knuthenborg Safaripark: 

  • Løverne er evakuerede i samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse, 19 dyreværnsorganisationer, zoologiske haver samt den europæiske forening af zoologiske haver og akvarier, EAZA.
  • Akeru er Safriparkens eneste ukrainske hanløve og ankom i starten af juli 2024.
  • I dag bor fire ukrainske løver i Knuthenborg Safaripark, og der vil komme flere løver komme til safariparken i den kommende tid.
  • Der er samlet set syv løver i tre forskellige områder af Europas største tigeranlæg, hvor de kan ses enten fra gangbroen eller i Akerus tilfælde fra panoramavinduet.
  • Knuthenborg Safaripark bygger nu et særligt løveanlæg, der samlet får en størrelse på 45.000 m2 med fokus på høj dyrevelfærd, aktiviteter og et godt løveliv.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)