Denne mand efterlyses

Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt for at have begået tyveri i Rema1000, Silkeborgvej i Them.

Mandag den 13. juli 2020 stjal en mand 6.500 kroner fra kassen i Rema1000 på Silkeborgvej i Them. Han stillede sig først i forretningens vindfang, og da han kunne se, at kasselinjen var ubemandet, løb han ind og åbnede kassen, stjal pengene og løb straks fra stedet over mod SuperBrugsen på modsatte side ad gaden.

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu billeder af gerningsmanden i håb om, at vidner enten kan genkende gerningsmanden eller har set, hvor han flygtede hen.
Eventuelle henvendelser herom kan rettes til telefon 114. Oplys gerne sagens journalnummer ved henvendelse i sagen, 4100-75553-00002-20.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)