Der er noget galt i det illiberale Danmark

De vrede reaktioner mod Inger Støjbergs forslag om, at man skal kunne tv-transmittere fra Rigsretten vidner om, at der er noget alvorligt galt med selvtilliden i det danske demokrati, skriver Bent Winther i Berlingske.

”Debatten om Inger Støjbergs forslag er vigtig, fordi Danmark lider af en alvorlig og tiltagende lukkethed, som viser sig med større og større styrke. Forestillingen i administrationen om, hvad offentligheden ikke kan tåle, ikke har ret til, ikke bør havde indsigt i og ikke skal stikke sin næse i, er desværre velvoksen.

Det gælder især regeringen og domstolene. Reglen er oftere og oftere, at dørene til retssalene bliver lukket for offentligheden, og at de lukkede rum i centraladministrationen og de dokumenter, der omgiver dem, bliver holdt mere og mere hemmelige. Under coronakrisen er store alvorlige og vidtrækkende beslutninger blevet taget i lukkede rum uden tv-kameraer.

Hvis man ikke stoler på demokratiet og at dets processer, magtudøvelsen og forvaltningen af magten tåler dagens lys, er det noget galt”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)