Derfor bygger det offentlige altid for dyrt

Den politiske logik i Danmark arbejder imod økonomisk fornuft og gør den offentlige sektor unødvendigt dyr, skriver Chr. Bjørnskov i Børsen.

”Politisk er nybyggeri populært af fire forskellige grunde. For det første påstår politikerne, at de ’skaber arbejdspladser”, hvilket er nonsens, for de sender jo byggeopgaver til brancher, der i forvejen har høj beskæftigelse. Men påstanden kan ofte købe stemmer til næste valg.

For det andet gavner nybyggeri særlige dele af industrien og bestemte fagforeninger og deres medlemmer, som derfor også har stærke incitamenter til at lobbye for netop mere byggeri.

For det tredje bliver offentligt byggeri næsten altid væsentligt dyrere end planlagt. Det gør det lettere for alle aktører at gøre alt en smule for dyrt ift. at bygge for det private.

For det fjerde har politikerne kun interesse i at se maksimalt fire år ud i fremtiden – dvs. frem til næste valg. De ser derfor bort fra de fleste omkostninger, der skal betales efter valget.

Konsekvensen er, at man i Danmark bygger for meget og vedligeholder for lidt. Og derfor har Danmark skoler med utætte tag, hullede veje og smuldrende broer”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)