Pro-Israel sponsorer i Copenhagen Pride sorteres fra.
Fortsat tilskud fra Københavns Kommune bringes nu op til debat i Københavns Borgerrepræsentation den 14. marts. Flere politiske partier vil have bremset støtten til Copenhagen Pride, som anklages for at være anderledes og nærmest
af diskriminerende art.
Formanden for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, retter i kulturkamp artiklen i Berlingske den 1/3, et kraftigt og urigtigt angreb mod mig og Dansk Folkeparti. Lars Henriksen påstår, at DF altid har “haft et lille horn i siden på Copenhagen Pride”. Det modsatte er tilfældet og det ved Lars Henriksen godt. DF har anbefalet støtte til Copenhagen Pride og har hver eneste gang stemt for bevilling.
Med den slags bevidst fremsatte urigtige oplysninger, er der ikke basis for noget møde, som Lars Henriksen ønsker. DF mener fortsat, at det er brud på vilkår for at modtage støtte, at sponsorer til priden bliver set ekstra efter i sømmene og frasorteres, såfremt de har relationer til staten Israel.
Det bliver spændende at se hvor mange partier, som fortsat støtter Copenhagen Pride, som stiller udenrigspolitiske meningstyranni krav, om at man skal holde med Hamas-palæstinenserne i Gaza og ikke have noget med Israel at gøre. Hvis man har det, så udelukkes man fra Copenhagen Pride, som bl.a. er finansieret af Københavns Kommune.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)