”Vi arbejder for retfærdighed”, står det med store bogstaver på Anklagemyndighedens hjemmeside (anklagemyndigheden.dk). ”I anklagemyndigheden arbejder vi hver dag med at skabe retssikkerhed og tryghed og sikre, at straffesager altid bliver behandlet på en retfærdig måde. Vi bidrager til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund”. Men både juridiske eksperter, tidligere ansatte og medierne tegner et billede, der viser, at Anklagemyndigheden hverken skaber retssikkerhed, retfærdighed eller tryghed.
Til at begynde med er Anklagemyndigheden ikke uafhængig, men politisk ledet, idet Justitsministeriet har politisk magt over anklagemyndigheden, som ligger i, at det er ministeriet, der ansætter og afskediger de øverste embedsmænd i myndigheden. Hertil kommer, at det er Justitsministeriet, der ifølge retsplejeloven er de offentlige anklageres overordnede og fører tilsyn med disse. Anklagemyndigheden er en del af den udøvende magt og er således ligesom politiet undergivet de politiske prioriteringer, som en given regering måtte have. Det kan derfor ikke undre, at Anklagemyndighedens ageren i højtprofilerede sager som dukkesagen, forløbet vedrørende Loyal to Familia og sagen imod en slovakisk hockeyfan for overfald på Søren Pape har skabt ganske meget tvivl om myndighedens faglige og politiske uafhængighed.
I Danmark er det således politikerne, der bestemmer, hvem der skal anklages, idet i Danmark går der meget nemt jura i politikken – og politik i juraen. ”Man kan godt diskutere, om der er et ’principielt, skarpt skel’ mellem det retlige og politiske niveau i Danmark. Man kan godt kritisere systemet som helhed for ikke at være så adskilt, som det burde være. Hvis anklagemyndigheden rejser en sag, er det jo, fordi der er en sag – det er en ren juridisk vurdering, og ikke en politisk en. Det danske system er ikke fuldstændig skarpslebet på det punkt, og det blotter os for kritik fra andre – bl.a. diktaturstater – som kan sige, at der i Danmark er en politisk sammenhæng med, hvem der anklages”, mener juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.
Anklagemyndigheden bruges ofte som våben mod politiske modstandere. Flere juridiske eksperter har påpeget, at anklagemyndigheden er underlagt eller påvirket af politisk pres i konkrete straffesager, og at man fra politisk hold kan påvirke eller bestille en straffesag. Der er f.eks. kommet beskyldninger om, at regeringen har bestilt sagen mod folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen (V) om læk af statshemmeligheder, og at Anklagemyndigheden har holdt grundlaget for tiltalen mod Claus Hjort Frederiksen hemmelig.
”Vi står i en situation, hvor regeringen holder grundlaget for tiltalen hemmelig. Det er jo lige ind i hjertet af grundlovsbestemmelsen. Jeg minder om, at i diktaturstater, hvor der føres hemmelige processer mod politiske modstandere, bruges samme begrundelse, som regeringen bruger her: Det drejer sig om rigets sikkerhed. Altså kan Claus Hjort stå med en afslutning, der betyder, at myndighederne anser ham for skyldig, men ikke vil føre sagen. Efter min mening bevæger regeringen sig på kanten af retsstaten”, lyder det fra Eva Smith, professor emerita, Det Juridiske Fakultet, KU, til Berlingske.
Anklagemyndigheden har udviklet sig til en fabrik, hvor måltal overskygger alt, og hvor der derfor fifles med tal om produktion. Mens politiet har måltal med krav om et vist antal sigtelser i færdselssager, får anklagerne point alt efter, hvor mange sigtelser de rejser. Måltallene udfordrer den ordentlighed, grundighed og objektivitet, som man forbinder Anklagemyndigheden med. ”I en konkret sag om buksebedrageri med godt 1500 forurettede skulle hver enkelt forurettet registreres”, oplyser juraprofessor Lasse Lund Madsen, der var specialanklager i Østjyllands Politi, til Berlingske. Han husker, at det varede mere end en uge for sekretæren at indtaste oplysningerne i systemet. I stedet kunne man som tidligere blot have lagt alle beløb sammen og dermed få ét samlet bedrageriforhold. ”Det er alligevel det samlede beløb, der er snydt for, der navnlig er afgørende for strafudmålingen, og forholdet slås i praksis sammen til ét i retten, da ingen fornuftig dommer vil acceptere, at man bruger to-tre dage på at stå at læse 1500 sigtelser op. Men indadtil gav det point i bogen, fordi der blev rejst så mange sigtelser. Talgymnastik får det hele til at se enormt effektivt ud. Det stigende fokus på måltal har skabt en kulturændring, hvor man er gået fra ordentlighed, grundighed og objektivitet til, at anklagemyndigheden har udviklet sig til en pølsefabrik”, sagde Lasse Lund Madsen.
”Det er en offentlig hemmelighed i retssystemet, at ansatte i såvel politiet som anklagemyndigheden i stigende grad er tvunget til at gå på kompromis med ordentligheden, grundigheden og objektiviteten under sagsbehandlingen for at nå de fastsatte måltal, der er aldeles urealistiske. Samtidig er anklagemyndighedens medarbejdere så pressede, at den sagsansvarlige anklager ofte kommer ind over straffesagen for sent og/eller ikke udøver tilstrækkelig kvalitets- og legalitetskontrol med politiets arbejde – herunder med, at relevante retningslinjer følges undervejs i efterforskningen – sådan som anklagere er forpligtede til. Ofte møder anklagerfuldmægtige i retten med ufuldstændige anklageskrifter eller tager stilling til tiltalerejsning på baggrund af en mangelfuld efterforskning. Det betyder, at en anklager kan ende med at tage stilling til, om der skal rejses tiltalte i en given sag på et grundlag, der ikke er tilstrækkeligt oplyst, hvilket forøger risikoen for, at ofre for forbrydelser må se deres gerningsmand gå fri, eller at en tiltale rejses mod en uskyldig”, sagde forsvarsadvokat Julie Stage til Berlingske.
Det bekræftes af en undersøgelse blandt 508 jurister i Anklagemyndigheden, som analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion har foretaget for Rigsadvokaten. Den viser, at ca. en tredjedel af de offentlige anklagere i Danmark møder nogle gange uforberedte op i retten. I undersøgelsen svarer 36 pct. af de medvirkende, at de sommetider eller ofte er mødt uforberedte i retten. 7 pct. af de adspurgte svarer, at det sker “ofte”.
Tidligere statsadvokat Birgitte Vestberg og forhenværende politimester Annemette Møller mener, at Anklagemyndigheden sejler helt ukontrolleret. Erfarne kræfter søger væk med det resultat, at unge skuldre må løfte alene uden de fornødne kompetencer, oplæring og tid til forberedelse. Det fører til fejl, forkerte afgørelser og et generelt fald i kvaliteten, ligesom det fører til et ulige styrkeforhold mellem forsvarerne og anklagerne i landets retssale.
Danskerne tager for givet, at de bliver behandlet på retfærdig, tryg og behørig vis, når de kommer i berøring med Anklagemyndigheden. Det bliver det ikke, for det sejler helt ukontrolleret i myndigheden.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)