DF’ere anklager tech-giganterne: De gør børn afhængige og ødelægger familier

Sociale medier og streaming-tjenester kæmper alle om vores opmærksomhed. Målet er klart: Dem der kan gøre os mest afhængige, løber med pengene. Skærm-afhængighed er pandemien, ingen snakker om, mener Martin Henriksen og Nicolai Sennels (begge DF).

Kommentar af Martin Henriksen (DF), folketingskandidat i Sjællands Storkreds, og Nicolai Sennels, psykolog og medlem af Dansk Folkeparti.

Oplever du igen og igen, at du bruger mere tid på sociale medier eller videoer på nettet, end du havde planlagt? Så er du ikke alene.

De enorme data, tech-giganter som Facebook, YouTube og Amazon indsamler om os bruges ikke kun til at målrette reklamer. De bruges også til at forudsige, hvordan de kan få os til at blive længere på netop deres platform.

Det kaldes opmærksomhedsøkonomi: De firmaer, der lettest kan fastholde vores opmærksomhed, løber med pengene.

Opmærksomhedsøkonomien har skabt en global epidemi – en pandemi – af børn og voksne, der er blevet afhængige af deres mobiltelefoner og af at være “på” – konstant!

Vi taber gang på gang

Tidligere arbejdede opmærksomhedsingenørerne i pengespilsbranchen, hvor de designede spillemaskiner, casinoer osv. Her optimerer de farver, lyde, lys ovs. på en måde, der skal øge chancen for, spillerne bliver længere, taber flere penge og hurtigt kommer tilbage.

I dag arbejder opmærksomhedsingenørerne hos tech-giganterne. Her fodrer de supercomputere med ufattelige mængde af vores private data. Avancerede algoritmer og kunstig intelligens udregner derefter, hvilken post, video, lydbog eller sang, der kan få os til at blive længere, bruge flere penge, interagere med andre brugere og hurtigt komme tilbage.

LÆS OGSÅ:  Operaen Drot og Marsk vækker Danmarkshistorien til live

Stillet overfor tech-giganternes supercomputere risikerer vi mennesker at tabe – med vores sårbarhed overfor distraktion og let underholdning – kampen om det mest dyrebare: tid og opmærksomhed.

Hvis du vil vide, hvem og hvad du viser din hengivenhed til, så finder du nemt svaret ved at se hvad du bruger mest tid på. Bruger du mest tid på din familie? Eller bruger du mest tid foran skærmen? Det er spørgsmål, som vi alle med fordel kan stille os selv, samtidig med at vi diskuterer hvordan vi kan begrænse tech-giganternes alt for store indflydelse på vores liv.

Vi ønsker et samfund, hvor det er det ægte, nære fællesskab mellem mennesker, der er centrum for vores opmærksomhed. Computere og kunstig intelligens bør ikke indtage første pladsen, når det drejer sig om voksne og børns menneskelige udvikling.

Dopamin-narkomaner

Notifikationer, “likes”, beskeder og overraskende gode forslag til næste video, musik eller lydbog udløser altsammen lykke-hormonet dopamin i vores hjerne: Vi vil have mere.

Det ved tech-giganterne udmærket, og de udnytter det til fulde. Google, Netflix, TikTok osv. har alle skræddersyet en personlig brugerflade til hver af os, som har til formål at udløse mest muligt dopamin i vores hjerne.

Desværre vænner hjernen sig hurtigt til den ekstra dopamin, og vi bliver fysisk afhængige af tech-giganternes lokkende platforme.

LÆS OGSÅ:  Postede 19 mio. kroner i nybygget teater – nu lukker det

Samtidigt bliver vi dårligere til at motivere os til ting, der ikke udløser så meget dopamin: Lave lektier, kede sig, gøre rent, læse en bog, gå en tur.

Kun to brancher kalder deres kunder for “brugere”: Narkosælgere og tech-giganterne. Det er ikke uden grund.

Tech-giganterne tjener milliarder på at kunne distrahere os væk fra familie, venner eller arbejde, så vi i stedet bruger vores tid og opmærksomhed på vores skærme.

Forsømte børn

I 1997 slog en computer for første gang en verdensmester i skak.

Siden da er computere kun blevet kraftigere og klogere. Vores hjerne, der på mange områder ikke har udviklet sig siden jæger-samlerstadiet for 12.000 år siden, kan slet ikke følge med.

I dag peger supercomputere bevæbnet med oplysninger om selv vores mest intime liv på vores hjerne og forsøger at manipulere os til at blive lidt længere og til at kommunikere med andre over platformen, så de også bliver lidt længere.

Resultatet er forældre, der forsømmer deres børn, fordi de sidder med hovedet ned i deres mobiltelefon. Og det resulterer i børn, der ikke kan motivere sig til fysisk aktivitet, lektier eller blot at sidde stille under aftensmaden: Vi skal alle tilbage til vores skærme og have vores “fix” af dopamin.

Sovende politikere

Der er sket en helt utrolig udvikling indenfor teknologi de seneste årtier. Desværre har politikerne sovet i timen og lovgivningen er slet ikke i trit med virkeligheden.

LÆS OGSÅ:  Dansk teatersucces spiller i Sydney Opera House

Google, Instagram, Snapchat osv. er ikke gratis. Vi betaler med vores tid og opmærksomhed: Vi er produktet.

Vi må erkende at vi mennesker, sålænge vi ikke etisk og moralsk formår at sige fra, er underlegne, når vi stilles overfor supercomputere, avancerede algoritmer, kunstig intelligens og vores personlige data brugt imod os selv.

Afhængighed af skærme og sociale medier er – ligesom så meget andet afhængighed – en slags sygdom, og den kan smadre alt fra parforhold til koncentrationsevne og ægte nærvær mellem mennesker.

Folketinget bør implementere ny lovgivning

Står det til os, skal tech-giganterne tydeligt advare om, at deres produkter kan være stærkt vanedannende. Og ligesom ved alkoholreklamer bør der være en opfordring til mådehold.

En del af overskuddet fra Danske Spil går til afvænning af spillenarkomaner. På samme måde bør tech-giganterne betale til rådgivning af børn og voksne, der er blevet afhængige af deres produkter.

Og så skal Danmark i gang med at forske i de fysiske og mentale konsekvenser ved brugen af tech-giganternes lokkende tilbud.

Det er ofte selve livet, der går forbi, mens vi sidder i hver vores bobbel med hver vores skærm.