Død mand i vandet

Død mand i vandet – Radiovej, Kalundborg

Kl. 1730 fredag  slog en nabo til en 72-årig mand fra Kalundborg alarm til politiet, idet den 72-åriges pårørende savnede ham og havde fundet deres hund siddende på bådebroen, hvor også den ene træsko tilhørende den 72-årige blev fundet.

Politiet iværksætte herefter en eftersøgning, hvor både det lokale redningsberedskab og en redningshelikopter blev indsat, ligesom en patrulje blev sendt til havneområdet ved Gisseløre.

Kort efter blev den 72-årige fundet liggende livløs i vandet, og en læge fra redningshelikopteren kunne efterfølgende erklære ham for afgået ved døden, da han var blevet reddet i land.

Der var ikke tegn på, at noget kriminelt var foregået, men politiet undersøger dog omstændighederne nærmere ud fra en tese om, at den 72-årige kan have fået et ildebefindende.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)