Droneteknologi i hastig udvikling

Droneteknologi er på dagsordenen i hele verden. Nye tal fra Teknologisk Institut viser, at 82 procent af verdens patenter i relation til droneteknologi er udtaget de seneste 3 år. Især i USA og i Kina er udviklingen af droner hastig

Teknologisk Institut har i to nye undersøgelser taget pulsen på teknologiudviklingen inden for droner. Den første undersøgelse tager udgangspunkt i globale patentdatabaser, mens Teknologisk Institut i den anden undersøgelse har samarbejdet med The Association for Unmanned Vehicle Systems International (AUVSI) for at undersøge, hvilke dronesystemer der findes globalt.

Analyse af 29.000 droneopfindelser
Teknologisk Instituts analyse af den teknologiske udvikling bygger på knap 29.000 opfindelser med relation til droner. Analysen af verdens patenter viser, at den teknologiske udvikling lige nu er stærk i Kina og USA. USA har taget de første patenter på droner allerede i 1992. Kina kom i gang 10 år senere, men har lige nu den største aktivitet. På virksomhedernes top 10-liste er syv fra Kina og tre fra USA.

En del af de kinesiske patenter er udelukkende målrettet Kina. Fratrækker man disse patenter, er der 7.700 opfindelser og blot to kinesiske virksomheder tilbage øverst på listen. Den amerikanske liste tæller bl.a. internationale tech-giganter som Boeing, Amazon, Walmart og IBM. Listen viser, hvordan meget af teknologien trækkes af flyindustrien (og formentlig militære interesser), af detailhandel (kommercielle interesser) og af IT-giganter.

– I Danmark er patenteringen på droneteknologien så begrænset, at den ikke træder frem i undersøgelsen. Vi kan muligvis gøre os gældende snævert på specialområder, men Danmark bliver ikke en generel tech-dynamo på droneområder, siger projektleder for de to analyser Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

Ubemandede teknologier i hastig fremgang
Ifølge David Klein, analytiker i AUVSI, vinder ubemandede teknologier frem i et gevaldigt tempo med omkring 400 nye modeller tilføjet til AUVSI-databasen hvert år. Nylige tilføjelser til databasen er bl.a. droner drevet af brændselsceller, hybride flyskrogdesign og totalt autonome orienteringssystemer.

Uendelige kommercielle muligheder
Med disse nye muligheder kan dronen bruges inden for en bred vifte af anvendelsesområder såsom eftersøgnings- og redningstjeneste, præcisionsjordbrug, opmålingsarbejde mv. Teknologien modnes hurtigt, og vi vil se fortsatte fremskridt i de kommende år.

Mere end 2.000 dronevarianter verden over
I analysen af droneplatforme har Teknologisk Institut sammen med AUVSI analyseret AUVSI-databasen, der tæller 2.185 droneplatforme. Der tales om droneplatforme, fordi dronen er et apparatet, der flyver, men typisk er der tilføjet udstyr som fx et kamera eller andre teknologier.

USA har med 628 droneplatforme langt det bredeste udvalg af droneplatforme, mens Kina bidrager med 309 platforme. Analysen viser, at der bliver udviklet droner til mange formål: Nogle flyver langt, andre højt, nogle meget hurtigt, andre kan stå helt stille i luften.

– Der er mange muligheder for at drive forretning baseret på droner. Den første mulighed, danske iværksættere og virksomheder har fået øje på, er luftfotografi. Men der er mange andre muligheder. Det er stadig et pioneer-marked, hvor der er plads til fantasi. Lovgivningen sætter begrænsninger, og der er krav om dronecertifikat, men lovgivningen flytter sig i takt med teknologien, siger Stig Yding Sørensen.

Udforsker dronens muligheder i Danmark
Teknologisk Institut har de seneste år forsket i forskellige droneteknologier. Jan Harry Hales, sektionsleder på Teknologisk Institut, fortæller:

– Vi tilbyder allerede nu en lang række ydelser relateret til droner: Inspektionsopgaver med avancerede sensorer, indendørsflyvning samt flyvetid- /rækkeviddeforlængelse gennem implementering af de nyeste teknologier. Fremadrettet vil fokus fortsat være på at hjælpe virksomheder med at udnytte det fulde potentiale af droneteknologien ved fx at skifte til brændselsceller og dermed flyve i op til 24 timer.

Analyserne er udarbejdet under rammekontrakt 2016-2018 om droner for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.