Eksperter undskylder og forsvarer indvandrerbanderne

Sidste weekend blev en 18-årig ung mand var blevet dræbt af knivstik under et natligt masseslagsmål på en parkeringsplads i Gentofte, skriver Berlingske.

Da sagen blev omtalt i medierne, blev der ikke givet mange oplysninger om medlemmerne af de to grupper, men efterhånden er det kommet frem, at der er tale om børn og unge med indvandrerbaggrund.

Opgøret i Gentofte indgår opgøret i et velkendt mønster: Flere af de unge er ekstremt voldsparate. De holder sammen i grupper. Forældrenes kendskab til deres gøren og laden synes at være nul. Og bagefter fremstilles de involverede typisk som gode drenge – eller som en ven skrev om den afdøde 18-årige i en SMS til Ekstra Bladet: ”Han var høflig, respekteret af mange og respekterede andre. Han var frygtløs, havde et kæmpe hjerte, den smukkeste sjæl. Han er en, man aldrig glemmer, og en, man aldrig kan erstatte”.

DF ønsker at skride hårdere ind over for indvandrerbanderne og straffe mere markant, men partiets forslag er blevet skudt ned af professor og bandeforsker Line Lerche Mørck fra Aarhus Universitet.

Hun betegner partiets forslag om at indføre GPS-fodlænker som yderst indgribende. Hun lægger afstand til forslaget om at indføre mere ”trælse og restriktive fængselsvilkår” for medlemmer af banderne. Og hun advarer i det hele taget mod at ty til forskelsbehandling af bandemedlemmerne. ”Det skaber en diskrimination, der dæmoniserer en gruppe ekstra meget, og dermed fastholder etniske minoritets bandemedlemmer i følelsen af, at samfundet er mod dem, ligegyldigt om de forlader deres bandegruppering”, lyder det fra Line Lerche Mørck.

Line Lerche Mørck fokus på at forklare og undskylde bandekriminaliteten deles af flere andre eksperter.

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)