En palæstinensisk stat er ren utopi

Der er ikke tegn i sol, stjerner og halvmåne på, at en palæstinensisk stat nogensinde vil føre til fred og forsoning. Det vil kun udløse endnu flere borgerkrigslignende tilstande om magten, som allerede nu udspiller sig i Libanon og Syrien, skriver forfatteren Rami Zouzou i Jyllands-Posten.

”Det er på tide at rejse spørgsmålet om, hvorvidt en bæredygtig palæstinensisk stat overhovedet er realistisk, eller om man bør se på alternativer. Vi stirrer os i virkeligheden blinde på en løsning, der er mere utopi end virkelighed, hvilket dermed forhindrer en reel fredsslutning og forsoning mellem palæstinenserne og israelerne.

Det moderne Mellemøsten bygger i forvejen på et skrøbeligt fundament af svage, fejlslagne stater. Er det i det miljø, man forestiller sig, at man kan opbygge en bæredygtig palæstinensisk stat? Den magtelite, der hævder at repræsentere palæstinenserne i Gaza, har siden 1994 haft mere travlt med at gemme de mange bistandsmilliarder, som bl.a. kommer fra Danmark, af vejen på private konti frem for at bruge midlerne til at oprette funktionelle, statslige institutioner, hospitaler, skoler og infrastruktur på Vestbredden og i Gaza.

En palæstinensisk stat vil kun udløse endnu flere borgerkrigslignende tilstande om magten. Og det er den hårdt prøvede palæstinensiske befolkning slet ikke tjent med”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)