Endelig! Dømt til udvisning for bestandigt

Foto: Per Johansen

Københavns Byret har i dag dømt tre mænd for drabsforsøg, våbenbesiddelse under særlig skærpende omstændigheder, hensynsløs fareforvoldelse og hærværk.

Sagen drejer sig om et skyderi på Amager den 31. juli 2016 kl. 19.11, hvor en gruppe på fem personer befandt sig ud for Riccos Kaffebar på hjørnet mellem Holmbladsgade og Wolthersgade. To maskerede gerningsmænd steg ud af en bil og afgav ikke under 12 skud mod gruppen. To af personerne blev ramt at hhv. fem skud og tre skud. Desuden blev facaden på kaffebaren, en parkeret bil og et stuevindue i en nærliggende lejlighed blev ramt af skud.

Det er politiets opfattelse, at drabsforsøget skete som led i en konflikt mellem bandegrupperinger fra Urbanplanen og Holmbladsgade på Amager.

Københavns byret fandt en 21-årig mand skyldig i at have været den ene af de to maskerede gerningsmænd, som affyrede skud. Han blev idømt 8 års fængsel.

De to øvrige gerningsmænd, en 21-årig og en 22-årig, blev fundet skyldige i medvirken til drabsforsøg ved at have kørt rundt i en bil og rekognosceret i området omkring kaffebaren forud for skyderiet, hvorunder de også var i telefonisk kontakt med de øvrige gerningsmænd, der kørte i en anden bil. De blev begge idømt 6 års fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbund for bestandigt.

De tre dømte ankede dommen på stedet.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb