Er du på A- eller B-holdet?

Danmark har allerede et A- og et B-hold i velfærden. Der er dem, der kan springe køen til det offentlige sygehus over, fordi de har en sundhedsforsikring. Der er dem, der har råd til at få ekstra pleje i deres alderdom – og til at bo et andet sted end det, det kommunale lotteri tildeler dem. Og så er der alle de andre, der ikke har forsikret sig eller ikke kan betale ekstra, skriver Alex Vanopslagh i Berlingske.

”Sådan er uligheden nemlig i den såkaldt universelle velfærdsmodel: De velstillede kan tilpasse deres velfærd til deres ønsker og behov, og de dårligt stillede er henvist til kasseløsninger. Og hvad er så de rødes løsning på dette? At bekæmpe A-holdet, så flest muligt kommer på B-holdet. Her er min og Liberal Alliances holdning den omvendte: Lad os få så mange som muligt med på A-holdet!

Jeg har det grundlæggende sådan, at det altid bør tiljubles og tilskyndes, at mennesker tager ansvar for sig selv og ikke mindst deres fremtid og tryghed – jeg foretrækker ulighed og ansvar over lighed og afhængighed. Det er en ulykke for den enkelte at være afhængig af politikernes gavmildhed i sin alderdom, og det er en ulykke for skatteyderne, der skal finansiere det”.

24NYT: Den eksplosive vækst i private velfærdsløsninger er et symptom på, at A-holdet har mistet tilliden til de standardiserede leverpostejsløsninger fra det offentlige. På sigt kan det ikke undgå at undergrave opbakningen og tilliden til den universelle velfærd. A-holdet vil i stigende grad spørge, hvorfor det via skatten skal betale til noget, som det alligevel ikke bruger. Opbakningen til den offentligt finansierede basisvelfærd, som primært benyttes af B-holdet, kan derfor forsvinde helt, hvis udviklingen fortsætter. Læs mere her og her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)