Er ordet frit til at tale om, at miljøets betydning ikke er alt? 

Det korte svar er nej. Hvis man husker syv år tilbage, kom daværende folketingsmedlem for Liberal Alliance Joachim B. Olsen op på den store stegepande, da han dristede sig til at sige, at der i gennemsnit er flere kvinder end mænd, der ønsker at gå hjemme, mens børnene er små. Det fik medierne og de politisk korrekte til at, ikke udtale, men skrige med fråde om munden, at Joachim B. Olsen havde sagt, at alle kvinder var sådan og sådan, og at mænd var helt anderledes. SF’s Pia Olsen Dyhr cementerede det fladpandede niveau ved at skrive på facebook, at ”Det var ikke en del af min biologi undervisning [sic!] i min folkeskole…”, hvorefter hun fik det til, at Joachim B. Olsen ville have alle kvinder hjem til kødgryderne.

Med andre ord er ordet ikke frit, hvis man gerne vil diskutere, hvilken rolle biologien/genetikken har i forhold til menneskers adfærd og muligheder for at klare sig i et moderne samfund, der ikke mindst på det uddannelsesmæssige område kræver meget af sine borgere, hvis de skal lykkes med den materielle del af tilværelsen.

Der ér heldigvis et vist opbrud i denne sørgelige tingenes tilstand. F.eks. har det nyligt startede borgerlige netmedie Kontrast taget emnet op mere end én gang, senest i artiklen

”Politisk korrekte sociologer slår sig selv for munden

Esben Weiergang Larsen: Nu er den igen gal med forskere, der spiller med på tidens politiske vogn. Denne gang efter det selvfølgelig har vist sig, at gener betyder noget.”

Det er godt at se, men der skal meget mere åbenhed og dermed vitterlig ytringsfrihed til på dette vigtige område. Der findes efterhånden, al diskret censur og selvcensur til trods, en meget stor mængde forskning, der afslører, at venstrefløjens hegemoni med at kalde alt for skabt af miljøet (som regel det onde miljø med kapitalisme og fædrelandskærlighed med samt andre modbydeligheder for en venstreorienteret), mennesket som en tabula rasa, en blank tavle, hvorpå de progressive kan skrive lige, hvad de vil, hvis blot de fik lov, for det rene nonsens. Ikke i øvrigt at alt er biologi, intet fornuftigt menneske ville påstå noget sådant, men omvendt er ideen om mennesket som 100 procent formbart ganske afsindig og i strid med både systematiske studier og almindelig mavefornemmelse.

Venstrefløjen er i dag den sorte reaktion på en stribe områder. Ét af dem er diskussionen om, hvad der er nedarvet, og hvad der er miljø. Venstrefløjen kan heller ikke i det lange løb vinde denne kamp. Men indtil venstrefløjen taber endegyldigt på dette område, må der herfra lyde en opfordring til at styrke ytringsfriheden i forhold til diskussionen om, hvad mennesket egentlig er for en størrelse.