Er vor tids største biohack at smide sin smartphone ud?

Computere har for længst slået verdensmesteren i skak. Når går de efter det mest værdifulde du har: Selve din bevidsthed, skriver psykolog Nicolai Sennels.

nicolai sennels
Nicolai Sennels er autoriseret psykolog, forfatter og medlem af Dansk Folkeparti

Kommentar af Nicolai Sennels, psykolog

Sociale medier, søgemaskiner og apps konkurrerer om vores opmærksomhed. Opmærksomhed er penge (reklamer og vækst i brugere og brugerinteraktion).

Opmærksomhedsøkomien bygger på evnen til at distrahere os fra andre ting, vi ellers havde gjort. Opmærksomhedsingenører arbejdede indtil for 10 år siden typisk i pengespilsbranchen. Her har de haft til opgave at gøre spillemaskiner og spillebuler i f.eks. Las Vegas så afhængighedsskabende som muligt.

I pengespilsbranchen arbejder opmærksomhedsingenører hele tiden på at optimere kortlægning af menneskelig adfærd, så de gennem farver, lyde, rytmer, lys, tekst, billeder osv. kan manipulere brugerne til at blive længst muligt, bruge flest muligt penge, lokke deres venner til også at deltage og blive afhængige, så flest muligt vender hurtigst muligt tilbage.

Frister dig over evne

I dag arbejder opmærksomhedsingenørerne med digitale platforme. Og hvis man tror, at mennesket har fri vilje eller at vi er stærke nok til at modstå fristelserne, så tager vi fejl: Alle bruger mere tid på sociale medier, søgemaskiner, apps og streamingtjenester, end vi i virkeligheden ønsker. Og selv når vi ønsker det, bruger vi typisk tiden på ting, som opmærksomhedsingenørerne – ikke vi selv – pusher til os.

Det skyldes, at opmærksomhedsingenørerne de seneste 10 år har fået ekstremt stærke redskaber til at manipulere os med.

Indsamling af enorme mængder af data om hver enkel af os – vores søgninger, placeringer, hvem vi mødes med og kommunikerer med, indsigt i vores beskeder, samtaler, fotos, indkøb og kontakter, detaljeret statistik om, hvad vi trykker på, kigger på, lytter til, føler, stemmer på, Synes om osv. gør det muligt for kunstig intelligens (AI – artificial intelligence) at kunne forudsige og manipulere os i hidtil uset grad.

YouTube foreslår f.eks. ikke de videoer, du er mest interesseret i eller har bedst af at se. YouTube foreslår de videoer, der har størst chance for at få dig til at bruge mere tid på YouTube.

Kampen om din bevidsthed

Efter kort tids brug af en platform begynder enorme supercomputere med avancerede AI-programmer at kunne forudsige, hvilke typer af indhold, notifikationer, venner, nyheder, underholdning, farver osv., der 1: distraherer os fra at gøre andre ting (holder os fanget på platformen), 2: får os til at kommunikere med andre (så de også bruger tid på samme platform), så vi alle 3: ser flest mulige reklamer og trækker flest muligt brugere fra konkurrerende platforme.

LÆS OGSÅ:  Forskere skal kortlægge debatten i de danske aviser fra 1908-2018

Google, Spotify, Netflix, Facebook osv. har alle en personlig profil af hver enkelt af os (nogle af dem deler også informationen om os internt og sælger dem til højestbydende).

Jo mere vi bruger dem, jo mere viden får de om os. Deres viden bruger de imod os til at distrahere os væk fra alt andet i livet – også vores børn, partnere, venner, arbejde og selveste nu’et – end netop deres platform.

Kender os bedre end vi selv gør

Supercomputerne kender os på mange områder bedre end vi selv gør, og er ofte bedre til at forudsige og bestemme vores handlinger, end vi selv er. Den menneskelige hjerne kan ikke måle sig med moderne computere og algoritmer, der for længst har slået verdensmesteren i skak og kører bil 10 gange mere sikkert end et menneske.

Vi render ikke rundt i Las Vegas og betaler penge til blinkende maskiner fordi de udløser noget af vores hjernes lykkestof, dopamin.

Vi render rundt med vores smartphone og betaler med vores opmærksomhed for kaloriefattig underholdning og nyheder, der i de fleste tilfælde er mere manipulation end egentlige nyheder. Udvalgt til os, ikke på baggrund af deres sandhedsværdi eller relevans, men fordi algoritmer på baggrund af millioner af oplysninger om selv vores mest intime liv har udregnet, at netop denne post eller denne sang har størst sandsynlighed for at få os til at blive længere på platformen.

13 ulemper ved smartphones:

1: Afhængighed. Smartphones gør os afhængige og stjæler vores tid og opmærksomhed, som vi kunne have brugt på vigtigere ting.

2: Sløver hjernen. De nedsætter vores kognitive evner, fordi de erstatter en lang række hjernefunktioner, så hjernen ikke holdes i træning (korttidshukommelse, hovedregning, almenviden, finde vej m.v.)

3: Nedsætter koncentrationsevnen. De nedsætter vores opmærksomhedsspændvidde, fordi de er så underholdende, at vi ikke behøver at anstrenge vores opmærksomhed for at forblive koncentret om indholdet (sammenlignet med f.eks. at læse en bog eller lytte til en samtale uden at bryde ind).

LÆS OGSÅ:  EU's største innovationssatsning har stor tillid til den fynske robotklynge

4: Erstatter ægte samvær. De nedsætter mængden af kommunikation og samvær i det virkelige liv (IRL – in real life). Langt størstedelen af kommunikation mellem mennesker foregår i dag digitalt.

5: Depression. Folk bliver deprimerede, fordi deres dopaminproduktion overstimuleres af og gøres afhængig af Likes, notifikationer og beskeder.

6: Gør os følelsesmæssigt umodne. Folk bliver dårligere til at håndtere negative følelser, fordi brug af smartphone virker som en sut, der beroliger os på en ukonstruktiv måde ved at give os distraktion og dopamin. Istedet for at håndtere udfordringer i os selv eller vores relationer på en moden og bevidst måde, tager vi bare sutten – ofte helt ubevidst.

7: Kedsomhed. Børn og voksne lærer ikke at være uden stimulation. Der er altid let underholdning og et skud dopamin ved hånden. Den mangel på stimulering, der altid efter noget tid afføder kreativitet og aktivitet, er væk. Folk keder sig langt lettere og kedsomhed føles langt mere ubehageligt, hvilket gør os til endnu lettere ofre for de teknologiske supermagter, der ønsker at distrahere os.

8: Dårligere kommunikation. Konflikter bliver håndteret mindre modent og samtaler bliver mere overfladiske, fordi vi forfalder til at tage dem digitalt, fremfor IRL. Omkring 90 procent af kommunikation mellem mennesker der taler sammen overfor hinanden i samme rum er nonverbal. Nonverbal kommunikation øger ikke kun forståelse af det sagte, men også forståelsen af andres følelser og motivation – vores empati og dybden af vores relationer.

9: Dårligere selvværd. Folk gør i en vis grad deres selvværd afhængigt af Likes og andre former for digital anerkendelse. Også selvom de ikke vil indrømme det. Dette er et meget skrøbeligt og umodent grundlag at skabe selvværd og identitet på. Folks tendens til at fremstille sig selv som mere vellykket eller lykkelig på sociale medier, end vi i virkeligheden er, bidrager yderligere til lavt selvværd – fordi vi sammenligner vores eget virkelige liv med det glamourøse liv, andre giver indtryk af at have. En unfair sammenligning, som vi desværre ikke helt kan lade være med at lave.

LÆS OGSÅ:  Morsø Gymnasium sender teatertalenter på turne

10: Online hele tiden. Folk bliver bange for at gå glip af noget (FOMO, fear of missing out), hvis ikke de følger med på sociale medier, i grupper osv. Dette øger afhængighed og frygten for ikke at have sin mobiltelefon i nærheden (nomophobia, no mobile phone phobia).

11: Dårligere sociale kompetencer. Folk mister træning i sociale kompetencer IRL, når en stor del af deres venskaber, dating, samarbejde osv. foregår alene bag hver sin skærm. Man mister træning i at sige sin mening og vise sine følelser ansigt til ansigt.

12: Man er aldrig alene. Det er sundt at være alene og udistraheret, fordi det giver os mulighed for at mærke vores eget indre liv. Alenetid uden distraktioner lader sindet falde mere til ro, så vi kan lære både sindet og os selv bedre at kende. Derfor er meditation eller at være alene i naturen væk fra byens larm sundt (især hvis din telefon ikke er i nærheden).

13: Osv. Søvnproblemer, dårlig trafiksikkerhed, usund kropsholdning, stress, bakterier fra telefonen, mangel på motion, manglende nærvær overfor andre og ens eget nu-og-her. Altsammen er konsekvenser af smartphones og den konstante, bagvedliggende opmærksomhed på, om der er en vibration i lommen eller lyd fra en notifikation.

….Husk på, at børns hjerner er mere umodne og formbare end voksnes. De er derfor langt lettere ofre for opmærksomhedsøkomien og opmærksomhedsingenørerne end os voksne.

Som narko og slik

Facebook, Google osv. er ikke gratis. Du betaler med din bevidsthed. Du er varen, der udnyttes og sælges.

Kun to brancher kalder deres kunder for “brugere”: Narkosælgere og tech-giganterne.

De fleste af os har lidt slik derhjemme i en skuffe. Men der er en grund til, at vi ikke har det stående frit fremme: Fordi vi så vil blive fristet over evne.

Måske vi skulle lægge vores smartphone i samme skuffe, når vi er hjemme. Eller smide den ud og købe en dumb-phone istedet.