Et skridt tættere på tidlig diagnostik af bipolar sygdom og psykoser

Bipolar sygdom og psykoser som eksempelvis skizofreni er alvorlige psykiske sygdomme, som ofte har meget stor indflydelse på den enkeltes liv og trivsel. I en del tilfælde diagnosticeres bipolar sygdom og skizofreni først flere år efter, at sygdommen er opstået. Og det er forbundet med dårlig prognose for sygdommenes forløb – jo før patienten kommer i behandling des bedre prognose – derfor forskes der i, om den rigtige diagnose kan stilles tidligere.

Mange personer, der udvikler bipolar sygdom eller psykoser, kommer i første omgang i kontakt med psykiatrien på grund af depression.

Udvikler depressionen sig

Et forskerhold fra iPSYCH satte sig derfor for at undersøge et datasæt bestående af 16.949 personer i alderen 10-35 år, som var blevet behandlet for en depression på et psykiatrisk hospital i Danmark.

”Vores mål med studiet var at undersøge om genetiske faktorer er forbundet med øget risiko for at udvikle bipolar sygdom eller psykose blandt patienter med depression. Den viden kan potentielt set anvendes i klinisk praksis til at identificere patienter, der skal følges ekstra tæt,” forklarer en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, seniorforsker Katherine Musliner fra Center for Registerforskning og en del af iPSYCH.

I studiet undersøgte forskerne blandt andet om genetiske risikoscores for henholdsvis bipolar sygdom og skizofreni – altså mål for en persons individuelle genetiske risiko for at udvikle disse sygdomme – eventuelt kan hjælpe psykiatere til at bestemme, hvilke af deres patienter med depression, der er i størst risiko for senere at udvikle bipolar sygdom eller en psykose.

”Vi fandt blandt andet ud af, at den genetiske risikoscore for bipolar sygdom er forbundet med øget risiko for at udvikle bipolar sygdom og at den genetiske risikoscore for skizofreni er forbundet med øget risiko for at udvikle en psykose – blandt patienter, der er diagnosticeret med depression,” fortæller Katherine Musliner og understreger, at effekten af de ​​genetiske risikoscores var relativ lille.

Familiehistorien vejer tungt

Et andet medlem af forskergruppen bag undersøgelsen, professor Søren Dinesen Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien, maner derfor til forsigtighed i tolkningen af resultaterne.

“Som det ser ud nu, kan de genetiske risikoscores ikke anvendes til tidlig diagnostik af bipolar sygdom og skizofreni i klinisk praksis, men det kan ikke udelukkes, at det kan blive tilfældet i fremtiden. Vores undersøgelse bekræfter til gengæld, at det at have en forælder med bipolar sygdom eller en psykose er en stærk markør for udvikling af netop disse sygdomme efter depression. Dette understreger vigtigheden af, at spørge ind til psykisk lidelse i familien som led i vurderingen af mennesker med depression og andre psykiske sygdomme,” forklarer han.

Resultaterne er publiceret i American Journal of Psychiatry.

Bag om resultatet

• Studiet er et registerstudie med data fra 16.949 personer behandlet for depression på et psykiatrisk hospital i Danmark mellem 1994-2016
• Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Johns Hopkins University
• Studiet er finansieret af Lundbeckfonden
• Den videnskabelige artikel kan læses i American Journal of Psychiatry