Familiestrid: Seks udenlandske statsborgere anholdt

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen, og der er roligt i området.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 07.39 anmeldelse om, at flere udenlandske statsborgere var mødt op på en privat adresse i Gråsten i Sønderborg Kommune i forbindelse med en familiestrid, og hvor personerne var uønskede på adressen.

I forbindelse med politiets efterforskning af sagen er seks udenlandske mænd blevet anholdt i Gråsten by, ligesom politiet blandt andet har gennemført søgning med hunde i området for at sikre spor.

 

Anklagemyndigheden vurderer i øjeblikket, om der er grundlag for at fremstille de seks anholdte i et grundlovsforhør.

 

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen, og der er roligt i området.

 

Politiet er fortsat til stede i Gråsten i området omkring Kongevej, men politiets arbejde påvirker ikke trafikken i området.

 

Da der er tale om en verserende sag, har Syd- og Sønderjyllands Politi i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)