Leder: Farvel til Europas jøder? Det jødiske mindretal skrumper hastigt

I aften starter den jødiske påske, Pesach. Der er i dag færre end én million jøder tilbage på europæisk grund. Spørgsmålet er: hvor mange jøder afholder Pesach i Europa om én generation?

Svaret er forstemmende. For meget tyder på, at svaret måske er ‘næsten ingen’. Tredive års massiv indvandring fra den islamiske verden til Europa truer nemlig uden for enhver saglig tvivl de europæiske jøders fremtid på kontinentet.

For med indvandringen fra den muslimske kultur er fulgt Islams faste følgesvend: vitriol antisemitisme, ofte i sølle forklædning som anti-zionisme.

Hadforbrydelser over for jøder på europæisk grund er med udsving steget støt igennem de sidste 25 år, og har toppet, hver gang den jødiske stat Israel har været i krig mod Hamas i Gaza.

Disse hadforbrydelser truer først og fremmest de religiøse jøder. Dem der går med synlige tegn på deres jødiske tro såsom kalotter eller Magén-Davids (jødestjerner, red.) og selvfølgelig dem, der frekventerer synagoger og jødiske institutioner som skoler, kosher butikker eller plejehjem.

Antallet af islamisk motiverede terrorhandlinger, der er specifikt målrettet jødiske mål, er også steget drastisk som demonstreret flere gange i Belgien, mange gange i Frankrig og senest også i Danmark.

Overalt i Europa beskyttes de små jødiske samfund nu massivt af bevæbnet politi. Mest udtalt i Frankrig, der huser Europas største jødiske befolkningsgruppe, med anslået 600.000. Her har den franske regering slået en militær jernring om samtlige jødiske institutioner i erkendelse af, at trusselsbilledet er enormt over for deres jødiske befolkning. I øvrigt en trist kendsgerning, der har medført rekordstor jødisk udvandring fra Frankrig til Israel.

LÆS OGSÅ:  Mand råber om Allah, inden han angriber soldat i Frankrig

Og det er altså ikke overgreb fra de forsvindende små grupperinger af højrenationale antisemitter, der stadig findes små lommer af, som jøderne beskyttes imod. Medlemmer af disse grupperinger hører til på psykiatriske hospitaler og har med få Østeuropæiske undtagelser ingen politisk indflydelse overhovedet. Nej. Truslen kommer i helt overvældende grad fra islamisterne. Længere er den ikke,

Alt dette er ualmindelig velkendt for enhver, der har gidet sætte sig ind i problemstillingen. Og alle ansvarlige europæiske politikere er udmærket klar over sammenhængen mellem indvandring fra muslimske lande og det hævede trusselsbillede over for deres jødiske mindretal.

Alt for mange europæiske rabbinere nægter at adressere den muslimske antisemitisme enten af politisk naivitet eller på grund af projicering af egne humanistiske værdier. Her den danske rabbiner Jair Melchior, der er fortaler for håbløs dialog med imamer, der taler med to tunger.

På trods af dette mønster har Europas jøder oplevet, hvad der objektivt kun kan betegnes som et svigt, eller – mener nogle – som et signal om, at Europa i bund og grund er ligeglad med resterne af det folk, som kontinentet med nazisterne i spidsen, og med mange velvillige hjælpere, næsten formåede at udrydde under 2. Verdenskrig.

LÆS OGSÅ:  Kræftpatient fra Gaza modtager behandling i Israel - I morges havde hun sprængstof med sig

Således har ledende politikere fra stort set alle EU’s lande, som regel altid socialister eller socialliberale, igen og igen støttet en falsk fortælling om Israel, Den Store Løgn, og givet de større og større arabiske mindretal politisk opbakning, hver gang de er gået på gaden i umælende raseri over Israels berettiget hårdhændede krigsførelse med de Gale Hunde fra Hamas.

De samme politikere – og europæiske muslimer – har til gengæld excelleret ved total tavshed, hver gang muslimer slår muslimer ihjel, hvilket er cirka fakto 200 i forhold til, hvad Israel med sorg i hjertet har dræbt ved historisk eksemplarisk og høj-moralsk krigsførelse mod mennesker, der ikke kunne drømme om at lave fred.

I mellemkrigsårene skreg europæerne af jøderne, at de skulle ”skrubbe af og tage til Palæstina”. I dag skriger toneangivende europæiske politikere, at de skal ”skrubbe ud af Palæstina”.

Det er ikke noget under, at israelske politikere fra hele højrefløjen og langt ud på venstrefløjen anser Europa som totalt irrelevant i forhold til den i øvrigt umulige fredsproces.

Alt dette kombineret med stigende assimilation fra ikke-troende jøder i de lokale befolkninger tegner et billede af et Europa uden jøder i løbet af få generationer.

LÆS OGSÅ:  Forsøg på terror i København - syrer varetægtsfængslet

For når de religiøse jøder dør eller udvandrer fra Europa, og det vil de gøre i løbet af én generation, så vil de sekulære jøder miste deres jødiske identitet i løbet af kort tid. Det siger sig selv, for hvor skal de gå hen og højtidligeholde de jødiske traditioner, når den sidste rabbiner har lukket og slukket?

De rabbinere, der ulykkeligvis for alt for manges vedkommende, nægter at adressere ondets rod, fordi de er fanget i en kulturel-religiøs fælde på grund af mange rituelle sammenfald mellem religiøs jødisk og muslimsk praksis, såsom omskæring af drengebørn og kosher/halal- slagtning.

Europa står derfor over for et simpelt valg. Skal kontinentet stadig bebos af det folk, som har bidraget så uendelig meget til menneskehedens fremskridt, eller skal det udskiftes med barbarer, der elsker døden, mere end jøderne elsker livet.

Lige nu og her ser det ud som om, Europa har truffet sit valg.

Og det er Europas store tab, ikke jødernes. De har gudskelov for dem fundet et sted at være i dag.

jj.

 

 

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb