En 28-årig mand dømt for blandt andet at have udsat andre for fare, da han i november sidste år forsøgte at køre fra politiet.
En 28-årig mand fra Sønderjylland er i dag i retten i Sønderborg blevet idømt et år og ti måneders ubetinget fængsel for blandet andet vanvidskørsel. Samtidig frakendes han førerretten i otte år og udvises af Danmark i 12 år.
Bilen, en VW Passat, han kørte i, var ikke ejet af den 28-årige, men af en anden. Den blev konfiskeret af retten.
Manden er bosnisk statsborger, men har været bosat i Danmark siden sin barndom.
En eftermiddag i november 2021 kørte han hasarderet og blev forsøgt stoppet af en politipatrulje i Sønderborg. Den 28-årige forsøgte igennem cirka 35 minutter at køre fra politiet. Han kørte blandt andet flere gange over 100 km i timen i byzone og forbi vejarbejder og udsatte andre for overhængende fare.
Efter han var blevet varetægtsfængslet, begik han i arresten vold mod en anden indsat. Det er han også dømt for.
Den 28-årige ankede dommen på stedet.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)