Fem måneder i fængsel for indbrud og tyveri af 4400.-

 

En 21-årig mand skal fem måneder i fængsel, efter han i sidste måned begik indbrud i en café på Åboulevarden i Aarhus.

Det var tidligt fredag morgen den 8. juni, at Østjyllands Politi fik en anmeldelse fra caféejeren om, at en person var brudt ind i caféen, hvorefter alarmen var gået i gang. Efterfølgende kunne ejeren konstatere, at der var stjålet nogle tusinde kroner i kontanter.

Der var videoovervågning på stedet, og en medarbejder kunne genkende indbrudstyven ved fornavn.

Den oplysning, samt optagelserne af manden, var nok til, at efterforskerne hurtigt fandt et muligt match på politiets computere. En 21-årig mand fra Aarhus. Senere samme dag kørte en patrulje ud til en adresse i Åbyhøj, hvor politiet vidste, at han ofte befandt sig.

Da betjentene bankede på, lukkede den 21-årige efter noget tid op. I hjemmet fandt patruljen 4400 kroner, der svarede nogenlunde til beløbet fra caféen. Den unge mand blev derfor anholdt på stedet, sigtet for indbruddet.

I fredags faldt dommen i Retten i Aarhus så, og den faldt i god jord hos senioranklager Jakob Beyer.

– Retten lagde vægt på, at den tiltalte adskillige gange er dømt for lignende kriminalitet. Jeg er meget tilfreds med, at den tiltalte bliver dømt så hurtigt og konsekvent for sit indbrud begået for en måned siden, siger Jakob Beyer.

Den 21-årige erkendte forholdet – han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke. Han blev varetægtsfængslet umiddelbart efter dommen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)