Flere danske unge uden uddannelse og arbejde

Flere unge står udenfor arbejdsmarkedet og er ikke i gang med en uddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye data fra Danmarks Statistik. De bliver dyre samfundsborgere, skriver Berlingske.

I september 2022 gjaldt det knap 43.000 unge. Det er en stigning fra de foregående tre år, hvor antallet er faldet. Samme måned i 2021 var det lidt mere end 42.000.

’Det er overraskende, at der er sket en stigning på trods af, at vi har et arbejdsmarked, der gløder’, siger chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm.

De 43.000 unge, der ingen tilknytning har til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige. Det er langt fra den politiske målsætning om 3,5 procent i 2030″.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)