Flere danskere lurer på sommerhuse

Flere fremvisninger og overraskende mange handler med fritidshuse trods vintertid, fortæller Home.

Home sommerhus
©2017 Palle Peter Skov

Mange danskere på huskøb har igennem længere tid været ’den gode historie’ på boligmarkedet.

– Men i januar trådte køberne af sommerhuse et skridt frem på scenen til øget interesse, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home. 

Tal for boligmarkedet, indekset ’Boligbrief* for januar, viser, at danskerne fortsat har et godt øje til de hjemlige feriehuse.

Sommerhusmæglerne i Home har vist flere sommerhuse til køberne, og det har også ført til flere handler. Fremvisningerne er gået frem med næsten 6 % den seneste måned, og der er solgt knap 12 % flere sommerhuse i januar.

– Sommerhus-salget er kommet overraskende godt i gang med 2022, selv om langt flere danskere nok øjner en ferie under fremmede himmelstrøg i år, fordi corona bekymrer os mindre, og verden igen åbner sig mere for os, men mange familier har altså fortsat et godt øje til de hjemlige ferieboliger, siger Michael Dalsager.

Salgspriserne på sommerhusene var i snit 1 % lavere i januar sammenlignet med december, men i forhold til for et år siden er sommerhuspriserne steget med over 11 % på landsplan – med markant fremgang i alle regioner, oplyser Home.

*Tallene i ’Boligbrief’ stammer fra Homes fremvisninger og handler, er sæsonkorrigerede og et tre måneders glidende gns. og udgivet sammen med Danske Bank.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)