Fløjtende ligeglad med dræbte palæstinensere – med et enkelt forbehold


I sektionen “24NYT Kommenterer” bringer vi kommentarer til nyheder og indlæg, som de etablerede medier har bragt, og som 24NYT har et politisk ukorrekt syn på. 
 

Vi ved fra vore medier, at israelerne er blodtørstige dræbere, som for et godt ord skyder palæstinensere i Gaza, som terrororganisationen Hamas har kommanderet ud for at ofre sig, mens de forsøger at overskride grænsen til Israel for at likvidere civile israelere.

Vi og vore medier er derimod ikke interesseret i at høre om de over 3.700 palæstinensere, som er blevet dræbt i borgerkrigen i Syrien og de 180.000 palæstinensere, som er flygtet fra borgerkrigen, langt de fleste til Europa.

Så sent som den 24. april udførte syriske og russiske fly over 85 luftangreb mod palæstinensiske flygtninge – dagen før udførte de 220 luftangreb.

Hvorfor mon det såkaldte ”internationale samfund” ikke interesserer sig for disse ting? Hvorfor interesserer palæstinensernes mange fortalere i Europa og USA sig heller ikke for disse forbrydelser? Og hvorfor protesterer palæstinensernes korrupte ledere i Gaza og på Vestbredden ikke?

LÆS OGSÅ:  Muhammed-krisen var ”piece of cake”- bare vent

Svaret er ligetil: Palæstinensere, der dræbes af andre arabere, har ingen interesse. Kun palæstinensere, der dræbes af jøder, vækker ophidselse.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb