Fly havareret

Østjyllands Politi modtog kl. 1720 besked om, at et mindre fly med fire personer ombord var havareret ved Randers Flyveplads på Højsletvej nord for Randers. I forbindelse med anmeldelsen blev det oplyst at to personer var kommet lettere tilskade.

Redningsberedskaber og politi ankom til stedet og kunne konstatere at et mindre fly var havareret på en græsmark ca. 500 m vest for Randers Flyveplads.

To personer var kommet lettere tilskade, der i blandt piloten. Der ud over var endnu en passager stærkt chokeret over hændelsen. Alle fire personer fra flyet kørt til sygehuset i Randers til nærmere undersøgelse.

Da der er tale om en flyulykke er det havarikommissionen der skal undersøge ulykken. Havarikommissionen er i skrivende stund på vej til uheldsstedet for nærmere undersøgelse. Indtil disse undersøgelser er afsluttet er ulykkesstedet afspærret.

Pårørende til personerne der var med i flyet er underrettet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)