Flygtninge flytter ind og flytter stemmer

I langt de fleste danske kommuner rykker vælgerne til højre, når flygtningetallet stiger. Indvandringskritiske partier får markant fremgang. Tendensen gælder dog ikke i storbyerne. Forskerne forklarer forskellen på land og by med, at indvandrere og indfødte omgås hinanden forskelligt i små og store byer.

Når flygtninge flytter ind, flytter de stemmer.

Flere flygtninge i lokalområdet medfører en markant politisk højredrejning blandt vælgerne i langt de fleste danske kommuner, viser et studie fra Aarhus BSS, som er blevet publiceret i det anerkendte forskningstidsskrift The Review of Economic Studies.

Ser man bort fra de fem procent største kommuner – centreret omkring København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg – er forskningsresultatet klart: Når der kommer flere flygtninge til en kommune, resulterer det i betydeligt flere stemmer til to indvandringskritiske partier; nemlig Dansk Folkeparti og det tidligere Fremskridtspartiet, som har været de dominerende indvandringskritiske partier i undersøgelsesperioden. Hver gang flygtningenes andel af en kommunes befolkning stiger med 1 procentpoint mellem to folketingsvalg, stiger stemmeandelen til de to indvandringskritiske partier i gennemsnit med 1,3 procentpoint, viser forskningen. Også andre højreorienterede partier går frem, mens de venstreorienterede går tilbage.

I Stenløse steg flygtninges befolkningsandel for eksempel med 0,21 procentpoint imellem Folketingsvalget i 1990 og Folketingsvalget i 1994, og Fremskridtspartiet gik frem med 0,4 procentpoint. Venstre og Det Konservative Folkeparti gik dog endnu mere frem med 8,2 procentpoint, og de røde partier gik endnu mere tilbage. De tabte 4 procentpoint.

”Vælgerne reagerede direkte på flygtningenes tilstedeværelse ved at sætte deres krydser længere til højre end ved forrige valg,” siger professor Anna Piil Damm fra Institut for Økonomi ved Aarhus BSS.

Hun har lavet studiet ”Refugee Migration and Electoral Outcomes” sammen med Christian Dustmann, der er professor på University College London, og Kristine Vasiljeva, der nu er chefanalytiker hos BL, men var ansat på Institut for Økonomi ved Aarhus BSS da forskningen blev lavet.

Undersøgelsen bygger på data fra 1986-1998. Måden, man i netop de år fordelte flygtninge på i Danmark, gør nemlig forskerne i stand til med stor sikkerhed at måle, hvordan flygtningetilvæksten har påvirket valgresultaterne.

”Vores forskningsmetode er meget robust, og alt andet lige vil vi også i dag se, at vælgerne i alle de mindre byer vil rykke mod indvandringskritiske partier, de steder hvor der er kommet flere flygtninge til. Vi vil ikke nødvendigvis se en højredrejning, fordi Socialdemokratiet i dag går ind for en stram indvandringspolitik. Hvis vælgerne tror på Socialdemokratiets løfter i valgkampen om, at de vil føre en ligeså stram indvandringspolitik som Dansk Folkeparti og Venstre, vil boligplacering af flygtninge ikke føre til en højredrejning i de mindre kommuner ved dette Folketingsvalg – men altså stadig en øget tilslutning til indvandringskritiske partier på begge fløje,” siger Anna Piil Damm.

Ingen højredrejning i storbyerne
Forskerne har kigget særskilt på de fem procent største kommuner for at se, om der er forskel på land og by. Og det er der. I de største byer har det ingen effekt på vælgertilslutningen til indvandringskritiske partier, når flere flygtninge har fået bopæl i kommunen siden sidste valg.

Forskellen på land og by er enkel at forklare ifølge forskerne, men de er selv blevet overrasket, fordi resultatet er banebrydende i forhold til tidligere forskning på området.

”De fleste undersøgelser, der er lavet hidtil, konkluderer, at flygtningetilvækst og øget stemmetal til indvandringskritiske partier hænger sammen. Men der er lige lavet et studie fra Hamborg, som viser det modsatte. Det er alt andet lige, fordi Hamborg er en storby. Og de øvrige studier er baseret på gennemsnitlige valgresultater på landsplan. Ved at gå et spadestik dybere, har vi været i stand til at identificere en tydelig forskel på land og by, som er meget interessant,” siger Anna Piil Damm.

Forskellige omgangsformer forklarer forskel på land og by
Forklaringen på forskellen finder forskerne i meget udbredte teorier om fordomme og gruppetrusler, og det handler i bund og grund om, at indvandrere og indfødte omgås hinanden på én måde i storbyer og en anden måde i landsbysamfund og mindre provinsbyer.

”I storbyerne er det almindeligt, at danskere har indvandrere som venner og kollegaer. De møder indvandrere i sfærer, hvor man samarbejder om fælles mål. Det reducerer ifølge anerkendt teori fordomme, mens det modsatte gør sig gældende i landområder, hvor det er langt mindre sandsynligt, at man har indvandrere blandt sine venner og kollegaer,” siger Anna Piil Damm.

Desuden har forskerne beregnet sandsynligheden for at møde flygtninge i sit boligområde. Den er væsentlig større i de 95 procent små kommuner end i de 5 procent største. Også dét faktum kan ifølge eksisterende teori forklare holdningsforskelle mellem land og by.

”Det at have flygtninge blandt naboer kan opfattes som et ufrivilligt møde med indvandrere og give anledning til konflikter og kamp om knappe ressourcer. Hvis ens børn går i en skole, hvor der kommer mange nye flygtningebørn, og man oplever, at flygtningebørnene kræver ekstra ressourcer, så kan det påvirke ens holdning, siger Anna Piil Damm.

”Grundlæggende afhænger vores reaktion på flygtninge og indvandrere af de forudsætninger, som vi møder dem under. Når vi på arbejdspladsen møder indvandrere, der ligner os selv socioøkonomisk, og som vi deler målsætninger med, så påvirker mødet os positivt. Hvis ikke de forudsætninger er tilstede, så påvirker det negativt, viser nyere forskning om ressourcekonflikter,” fortæller Anna Piil Damm.

”Man kan altså se det sådan, at de indvandringskritiske partier har størst tilslutning på landet, fordi flygtningene her fylder mere i landskabet, samtidig med at man som vælger ikke har personlige relationer til flygtningene.”

Professor: Forskel på land og by bør tænkes ind i flygtningepolitikken
Det nye studie bygger på data fra tre valgperioder fra 1986 til 1998, men ifølge Anna Piil Damm, vil forskellen på land og by også gælde i dag. Det understøttes blandt andet af nyere valgresultater fra Storbritannien, Finland og Belgien.

I Storbritannien havde det indvandringskritiske parti UKIP betydelig lavere tilslutning i London-området end på landet både ved det britiske valg i 2015 og ved valget til Europa-Parlamentet i 2014. Tilsvarende havde de indvandringskritiske partier i Belgien og Finland forholdsvist lavest tilslutning i henholdsvis Bruxelles og Helsinki ved valgene i 2014 og 2015.

”Det faktum, at storbyvælgerne ikke udviser skepsis mod indvandring, bør få politikerne til at overveje at droppe den geografisk jævne fordeling af flygtninge over hele landet,” foreslår Anna Piil Damm.

Integrationsloven indeholder regler om boligplacering og kvotefordeling af flygtninge i danske kommuner. Formålet med kvotefordelingen er blandt andet, at flygtninge – af hensyn til integrationen – skal fordeles jævnt over hele landet, fremgår det af Udlændingestyrelsens hjemmeside.

”Vores forskning tyder på, at man kan forebygge negative holdninger til flygtninge ved at gentænke boligplaceringen, således at flygtninge i højere grad blive boligplaceret i større byer. Det gælder både i Danmark og på EU-niveau,” siger Anna Piil Damm.

Hun understreger dog, at der er mange andre faktorer, som politikerne naturligvis også skal tage højde for, inden de ændrer lovgivningen, i særdeleshed flygtninges uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Arbejdsløshed, kriminalitet og indkomst påvirker højredrejningen
Anna Piil Damm og hendes forskerkolleger på studiet har kontrolleret for en række andre faktorer end flygtningetilflytning, som kunne have forårsaget en politisk højredrejning i en kommune, ligesom de har undersøgt, hvad forskellige socioøkonomiske karakteristika betyder for vælgernes reaktion på flygtninge.

Det viser sig, at en kommunes forudgående beboersammensætning er afgørende for, hvor stor en politisk højredrejning, det fører med sig, når flere flygtninge flytter ind.

”Det er tydeligt, at tilslutningen til de indvandringskritiske partier er allerstørst i de kommuner, der allerede inden ankomsten af nye flygtninge har haft stor arbejdsløshed, meget kriminalitet og en stor andel flygtninge på overførselsindkomster. Og faktisk har vælgernes reaktion også været særlig kraftig i kommuner med en stor andel af velhavende borgere,” fortæller Anna Piil Damm.

Større højredrejning ved kommunalvalg end folketingsvalg
”Refugee Migration and Electoral Outcomes” omfatter valgresultater fra både folketingsvalg og kommunalvalg, men forskerne hæfter sig især ved folketingsvalgene, fordi resultaterne her giver det mest rene udtryk for, hvordan eksisterende vælgere har flyttet deres krydser i forhold til tidligere valg. Resultaterne af kommunalvalgene er præget af, at nye vælgere og nye partier er kommet til.

Ved kommunalvalg fremstår højredrejningen mere markant end ved folketingsvalg. Stemmeandelen til Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet stiger i gennemsnit med 2,3 procentpoint, hver gang flygtningenes befolkningsandel stiger med 1 procentpoint.

”Det kan meget vel skyldes to ting. For det første, at Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet i 80’erne og 90’erne kom til som helt nye partier i mange kommuner. Vores data viser, at de to partier netop stillede op i kommuner, hvor flygtningetilstrømningen var stor. Så når udgangspunktet var 0 procent af stemmerne, er det oplagt, at stigningen er forholdsvis stor de steder, hvor partierne kommer til. For det andet kan vi også se, at der ved kommunalvalgene er blevet mobiliseret nye vælgere. Ved folketingsvalgene er det de eksisterende vælgere, som har stemt anderledes i forhold til det foregående valg,” siger Anna Piil Damm.