Ministerrådets beslutning om genopretningsfonden og dens finansiering er udtryk for EU-Kommissionens ambition om at tilnærme EU til en forbundsstat, skriver prof. Ole P. Kristensen i Berlingske.
Fælles gældsstiftelse vil øge behovet for EU-skatter. I aftaleteksten om budgetforliget og genopretningsfonden omtales skridt til at etablere ”egne indtægter” til EU. Der er formelt set ikke tale om indførelse af EU-skatter, men det viser, at Kommissionen forsøger udvide EU’s kompetenceområde til at omfatte skattepolitik, som ellers er et nationalt anliggende.
EU’s nuværende politiske og institutionelle organisering kan imidlertid ikke levere den folkelige legitimitet, der er forudsætningen for en myndighed, der udskriver skatter. Hvis en myndighed eller en regering legitimt skal kunne udskrive skatter, forudsætter det, at vælgerne via stemmesedlen kan smide myndigheden på porten, hvis vælgerne er utilfredse med den. Det krav lever EU i den nuværende udformning slet ikke op til.
Det er et legitimt politisk standpunkt at arbejde for at omdanne EU til en forbundsstat, men det er ikke legitimt at forsøge at lukke føderale træk ind ad bagdøren uden at tilpasse opbygningen af EU-institutionerne på en måde, som kan levere den demokratiske legitimitet i en forbundsstat. Det er netop det, EU-Kommissionen gør.
EU-politikere med føderalistiske ambitioner bør begynde med at foreslå ændringer i EU-konstruktionen, så den legitimt kan bære en forbundsstat. Det betyder, at EU skal ledes af en regering, som vælgerne kan sætte på porten. Man kan diskutere, om det skal baseres på et parlamentarisk princip, eller om chefen for den udøvende magt skal vælges direkte.
Realistisk set har det dog ingen gang på Jorden. Det bør føderalisterne erkende i stedet for at liste føderalistiske træk ind ad bagdøren uden den fornødne legitimitet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)