Folk dør som fluer

Af Lars Hedegaard.

Da jeg som lydig borger tror på videnskaben, Hendes Majestæt og Mette Frederiksen, har jeg fulgt alle råd og påbud i anledning af den unævnelige sygdom. Afsondring, isolation og mundbind har godt nok vist sig at være virkningsløse, men man vil jo gerne demonstrere sit sociale sindelag og vise, at man retter ind.
Jeg tror heller ikke på konspirationsteorier og har derfor taget alle de stik, som fjernsynet har sagt jeg skulle.
Nu vrimler det imidlertid med grimme historier om folk i 20-, 30- og 40-årsalderen, der er friske som en havørn den ene dag og falder døde om den næste. Som Mark Steyn kan rapportere (40 minutter inde i nedenstående video), oplever England nu en overdødelighed 1000 pr. uge af uforklarlige årsager. Det samme sker rundt om i verden, hvor der også rapporteres om faldende fertilitet og flere dødfødsler.
Selv om lægerne ikke kan forklare de besynderlige hændelser, kan vi trøste os med, at de i hvert fald ikke har noget med vaccinerne at gøre. Men når myndighederne snart opfordrer os til at tage flere stik (det sker formentlig i god tid før jul), har jeg alligevel besluttet at afstå. Hvis jeg ikke er faldet død om forinden, bliver jeg firs senere på måneden og er derfor indtrådt i den kategori, som nazisterne kaldte ”unyttige spisere”. Alligevel vil jeg helst dø af naturlige årsager og ikke, fordi nogen vil tjene penge på at ombringe mig.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)