FORFÆRDELIGT! Indvandrerforældre skal i fængsel for mishandling og psykisk vold mod deres børn

Et ægtepar fra Viborg er idømt ubetinget fængsel og udvisning for vold og psykisk vold mod parrets seks børn og stedbørn over en længere årrække.

 

En 46-årig mand og en 43-årig kvinde fra Viborg skal i fængsel i henholdsvis et år og seks måneder og et år og tre måneder for mishandling og psykisk vold mod parrets børn og stedbørn.

Sådan lød dommen tirsdag eftermiddag fra byretten i Viborg, hvor sagen over fire dage har kørt som en domsmandssag.

Mishandlingen er foregået over en periode fra 2017 til 2022. Et af børnene er barn af begge de to dømte, imens de resterende alene er børn af den ene af de to dømte. I hjemmet hos parret er børnene blandt andet blevet slået i hovedet, på arme og krop med flad og knyttet hånd samt med forskellige genstande. I flere tilfælde er nogle af børnene blevet slået under fodsålerne med en ledning.

– Det er klart, at det er her en meget alvorlig sag. Derfor er jeg også tilfreds med, at retten dømte i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand både i forhold til den fysiske vold og mishandling og i forhold til den psykiske vold, siger anklagerfuldmægtig fra Midt- og Vestjyllands Jacob Erichsen.

Byretten i Viborg fandt det dermed også bevist, at der er begået psykisk vold mod børnene i hjemmet hos den 43-årige kvinde og den 46-årige mand. Ægteparret havde blandt andet opsat overvågningskameraer, så de kunne ovevåge børnene. Retten vurderede på linje med tiltalen, at forældrene havde udført negativ social kontrol af de seks børn.

LÆS OGSÅ:  Vermund raser! "Vi skal beskytte vores unge imod ydmygende indvandrervold"

Begge forældre blev idømt udvisning af landet med et indrejseforbud i 12 år. Alle seks børn er i dag anbragt uden for hjemmet.

Begge de dømte ankede på stedet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)