Østjyllands Politi fremstiller mandag kl. 13.00 ved Retten i Aarhus den 20-årige mand, der søndag blev anholdt efter et alvorligt færdselsuheld fredag aften.
Den 20-årige mand blev anholdt søndag kl. 23.43 på en adresse i Brabrand efter to døgns intens eftersøgning. Politiet mener, det var ham, der fredag aften kl. 18.14 med høj fart påkørte en politibetjent i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj.
Den 20-årige mand fremstilles i grundlovsforhør mandag kl. 13.00 ved Retten i Aarhus. Han sigtes for straffelovens § 119, stk. 1, vold mod polititjenestemand, § 252, forsætlig fareforvoldelse, § 249, 2. pkt., uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, § 253, stk. 2, flugt fra et færdselsuheld, § 291, stk. 2, hærværk af betydeligt omfang, og færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 126, stk. 1, nr. 4 og § 118, stk. 1.
Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere om sagen.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |