Fornuftens afgang – Retningen er sat mod katastrofe

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

 Dette indlæg er skrevet efter læsningen af Jens Christian Grøndahls bog med titlen ”Europa er ikke et sted”.

 ”Da jeg var revolutionær marxist, var vi alle tilhængere af størst mulig indvandring. Det var ikke fordi vi kunne li indvandrere, men fordi vi ikke kunne li Storbritannien”. Peter Hitchens.

Debatindlæg af Palle Almindsø

Efter valget 2001, strammede det nye flertal så meget, at stigningstakten (mht. indvandring) blev nedbragt en hel del, og det er især disse stramninger, der betyder, at Danmark ikke står, hvor Sverige gør i dag. Det ændrer blot ikke ved, at retningen er sat mod katastrofe”. Morten Uhrskov i Nationalkonservativ Renæssance.

I nævnte bog forklarer Uhrskov lidt om, hvordan og hvorfor Europas nuværende katastrofekurs omkring indvandringspolitikken er kommet endnu et skridt i retning af afgrunden. Der er selvsagt mange måder, man kan angribe dette her på, selv har jeg valgt at se på det som fornuftens afgang, fratræden, afrejse, opbrud eller frafald. Som vi ved, står det værst til i lande som Frankrig, England, Sverige og Tyskland. Sidstnævnte kan så til det tyvende århundredes to katastrofer nu også føje Merkels idiotiske ”Wir schaffen das”, der står for en forsikring om, at vi (Tyskland) også vil sørge for Europas tredje katastrofe. Men et er Tabernes kontinenter, et andet er åbne grænser, og noget helt tredje og afgørende er godhedens tankepoliti, der udgår fra den intolerante elite.

Danmark er splittet, og som et ofte gentaget tema herinde kæmper vi på to fronter. På den ene side har vi et vågent blik på de mange ”tiltag og overfald”, der sker fra minoritetens side mht.  voldsudøvelse, kriminalitet i almindelighed, desuden særrettigheder bl.a. ved påberåbelse af krænkelseshysteriet som ved bogafbrændinger osv. På den anden side kæmper vi også mod de danske  (europæiske) meningsdannende eliter og de politisk korrekte medier, der  aldrig bliver trætte af at pege på os som de fremmedhadende højrenationale racister, de opfatter som udskud, fascister og ”gamespoilere” , hvis bare vi holdt  vores kæft og lod ”elefanten” være i fred, så kunne overfarten over Middelhavet fortsætte i  tryg forvisning om, at Europa hurtigere ville blive en samling  fremskudte muslimske provinser. Husk at åbne hjerter rimer på åbne grænser.

  1. På jagt efter de højrenationale.I bogen”Europa er ikke et sted” skriver forfatteren J. C. Grøndahl både om danske forfattere og et par franske, men jeg får hurtigt en klar fornemmelse af, at hans egentlige ærinde i denne bog ikke så meget handler om dansk eller fransk litteratur som om de højrenationale og deres plads i det offentlige rum. Det er især dette aspekt, der her interesserer ham (og undertegnede). En forfatter som J.C. Grøndahl har en stor stjerne blandt læsere og kritikere her og i udlandet, hvor han har fået flere priser, og det må vel betyde, at han har fundet en ”litterær melodi”, som er populær mange steder. Han har som i denne bog også kastet sig over essay-genren, og det kan skyldes, at han har noget på hjerte, som ikke udelukkende handler om Blixen eller Ole Wivel. Som titlen antyder handler det om politik og meninger. Hvor fiktionen er den symbolske gestaltning af en række handlingstråde med et mere eller mindre privat budskab, som spiller på læserens fantasi og følelser, er essayet som bekendt mere en reflekterende prosatekst mellem fakta og fiktion og kan læses som afsenderens subjektive og nysgerrige drøftelser af et givet emne. På et tidligt tidspunkt i bogen mærker vi hensigt og bliver forstemt. Forfatterens egentlige ærinde handler som nævnt ikke så meget om dansk litteratur som om den politiske situation i Europa, dvs. EU og den postulerede indvandring. Og her må jeg virkelig tage mig til hovedet over, hvor lidt denne forfatter egentlig forstår af Europas betændte situation i disse år. Mellem linjerne fremgår det snart, at hans egentlige ærinde, handler om den danske højrefløj, som han ikke kan blive træt af at udskamme og som han sammen med Georg Metz og de anstændige hurtigt forbinder med nazismen i 30’erne. ”Demokratiets fjender vinder terræn”, ”højredrejningen”, ”manglende vilje til solidaritet”, lyder det, og når man læser videre, fylder den slags udsagn efterhånden halvdelen af bogen. Og snart falder nye spørgsmål mig ind. Hvis manden er så glad for dansk litteratur, hvorfor er han da ikke opmærksom på, at den ikke bliver læst eller værdsat af den voksende minoritet her i landet? Når ”fredens religion” vitterligt ingen interesse har for dansk kultur, hvad laver så de mange mennesker egentlig her i landet? Så meget er sikkert, at der, hvor indvandrerne i USA hurtigt assimilerede sig og blev amerikanere efter en generation, så lader det modsatte til at være tilfældet her i landet. Hvis nogen gifter sig med en dansker, skal denne straks konvertere til den nye religion. Hvorfor egentlig? Og når bomber og attentater finder sted, viser den samlede Umma sig hurtigt solidarisk med de skyldige. Hvad betyder det? Hvad skal vi lægge i de mange demonstrationer, der for tiden finder sted i Europas storbyer? Hvad skete der egentlig i Europa, efter at Merkel havde udtalte de magiske ord om, at den klarer vi? Den slags spørgsmål kunne Grøndahl sandsynligvis ikke stille sig selv. Enten turde han ikke, eller også mener han, de er uden betydning, hvis ikke ligefrem fornærmende.
  2. Den villede blindhed.Ikke et ord om de talrige attentater, der har dræbt et tusindtals mennesker siden 9/11 i 2001, PimFortuyn (Holland) i 2002, Theo van Gogh i 2004 (Holland), samme år som bomberne udslettede 190 menneskeliv plus 2000 sårede i Madrid. London 2005.  Så var der Muhammedkrisen i 2005-06. For ikke at nævne Bataclan, et koncertsted i Paris, hvor 131 mennesker blev dræbt. Hvad med feriebyen på den solrige sydkyst, hvor vi alle ser solskin og brusende bølger, når vi tænker på Nice, hvor 85 mennesker blev brutalt påkørt og 434 blev sårede, efter at en muslim kørte en større varevogn ind i en stor menneskemængde, der troede de skulle fejre 14. juli. Hvad de stakkels arbejdssøgende flygtninge og migranter har med i rygsækken nævnes ikke med et ord. Det er muligt, at han som andre anstændige bærer på en stor tolerance i sit hjerte. Men hvad de ”nye danskere” så egentlig tror på og mener om Danmark, interesserer ham tilsyneladende ikke. Men det er her, hans humanistiske livssyn er parkeret, når han ikke værdiger migranterne en eneste tanke, men derimod bevidstløst dyrker utopien om Europa og samtidig udskammer de kritiske røster. Med en ubegribelig indskrænkethed, der nærmer sig det kriminelle, går han uden om de rystelser, som muslimer har forårsaget rundt om i Europas største byer, som nogen ville betegne som faretruende udsigt til katastrofe. Har han haft hovedet i en sky, eller kan han bare ikke fatte og rumme, hvad det er, den muslimske indvandring har gjort ved hans elskede Europa? Dette kræver åbenbart en særlig begavelse og en fornuft, som han ikke har.
LÆS OGSÅ:  Halløj i moskeen

Hvis Grøndahl kunne tage sig til hovedet over, hvor uvidende og stupidt et fokus han har lagt, fordi det åbenlyst har været vigtigt for ham at positionere sig som en af de politisk korrekte, der sammen med Politiken og Information og tv-kanalerne DR og TV2 har slået på tromme for en venstredrejet selvfed verdensopfattelse, som i dag går under navnet woke-ideologien ja, så ville han måske være lidt mere selvkritisk og mere varsom med at udråbe den kritiske del af danskerne som racister?

Højrepopulismen, højredrejningen i Europa, De Sataniske vers, ”europæerne synes kun optaget af, hvordan de kan slippe for at dele”, de politisk korrektes tåbelige drøm om en økumenisk fællesnævner, Flemming Rose som ene ansvarlig for de uroligheder der i Mellemøsten krævede dødsofre”. ”Og så er der de provinsielle danske lønmodtagere, der bare ikke kan lide muslimer og gerne så dem rejse hjem. Når jeg hører dette, er min spontane reaktion at høre støvletramp i optog mod invasionen af immigranter for mit indre øre……er det en kulturkamp vi står i”. Oh, du tidens nar, jeg græmmes ved tanken om den velrenommerede forfatters bevidstløse idiosynkrasier.

  1. Den intolerante elite – godhedens politi.Mens han i selskab med sine politisk korrekte meningsfæller ikke har fattet en brik af, hvad der sker i Europa i disse årtier, kan han sidde og synge med på de anstændiges udskamning af Ondskabens Ikoner, Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg og Flemming Rose. Sammen med Carsten Jensen, Suzanne Brøgger, Morten Sabroe, Carsten Nagel, Georg Metz og Paprika Steen kan de kulturradikale sidde og gnække og pege fingre ad de onde, som åbenbart ikke har forstået den kulturberigelse det er at få overfyldte både ind på de sydeuropæiske strande, hvorfra de spreder sig op igennem Europa. At en stor og velrenommeret forfatter kan udstille en sådan dumhed og uvidenhed, det råber til himlen, og jeg finder ham både pinlig og i den grad underfrankeret, for det er jo åbenlyst, at manden ikke har læst et komma om disse ting og dagligt blot åbnet Information og/eller Politiken og nikket til sin stue med ordene, ja, det er sådan det hænger sammen!  GAB!  Trump er dum? DF er onde og Israel er fascistisk.
LÆS OGSÅ:  Lykketofts had til Israel

Er det oplevelsessamfundet, der er tale om. Vi føler at de nationale er som datidens nazister. Vi har ikke læst noget om det, det er bare noget, vi er fælles om at føle, os venligtsindede med godheden på vores side.

Eller handler det om, at de godt ved, hvad der sker rundt omkring i Europa og på Middelhavet, men bare ikke ønsker at gøre noget ved det, fordi de i er alliance med migrationsfolket, som de ønsker skal overtage Europa og efterlade en magtposition til dem, altså de politisk korrekte??????  Fordi de hader de nationale, er de klar til at se gennem fingre med al den vold, Europa for tiden går igennem. Er det for at dele magten med minoriteten og på et tidspunkt bruge den, dem som i Houllebecqs roman ”Underkastelse (2015)”? Er det en ny version af ”oplevelsessamfundet”, der er tale om?  Vi har ikke læst noget om det, vi føler bare noget, vi er fælles om at føle, os venligtsindede med godheden på vores side. Objektivt og sagligt? Nej, lad os nu bare føle noget, NGO’ere, venligboere, FN’s udsendte, nødhjælpsarbejdere.

Den skrigende spyttende intolerance kommer fra en forvænt elite, som skammer sig

over sit eget land, som foragter andres patriotisme og ikke selv føler nogen. De længes efter et rædselsfuld og grænseløst Utopia, hvor fædrelandskærligheden er forsvundet, barnepigerne er billige og andres løn er lav. Hvor er det en skam, at det ikke ser ud til at lade sig gøre at fratage disse mennesker indflydelse og magtpositioner. For hvis der skal være noget håb om harmoni i dette ørige (UK), så kan det kun ske ved en stor indsats for at forene os alle sammen i fælles kærlighed til dette land, det smukkeste og mest velsignede sted på Jorden.” Peter Hitchens, ”Forvandlingen af England”.

LÆS OGSÅ:  Derfor skulle alle mink aflives –  ”Mette Mink Jong-un Frederiksen”. 

NB: Den 6. juni 1968 blev Robert Kennedy myrdet i et hotel i Los Angeles af en palæstrinensisk indvandrer, SirHan SirHan. Motivet til drabet hang sammen med Kennedys støtte til Israel efter den nyligt overståede seksdageskrig i 1967. Og den 7. oktober 2023 blev omkring 1.200 israelere (opgjort 12. november 2023) dræbt under Hamas’ angreb på Israel. 242 israelere blev bortført til Gazastriben, hvor de holdes som gidsler af Hamas.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)