Florence Bergeaud-Blackler beskriver i sin bog Le Frèrisme et ses réseaux, l’enquête Det Muslimske Broderskabs meget strukturerede islamisering af Frankrig og Vesten. Siden bogens udgivelse i januar 2023 er hun blevet truet på livet og har fået politibeskyttelse. Hun begræder, at der nu ikke er mere end en håndfuld forskere, der fortsat tør beskæftige sig med islamiseringen af Vesten.
Florence Bergeaud-Blackler
Antropologen Florence Bergeaud-Blackler er ansat ved Frankrigs nationale forskningscenter CNRS, hvor hun er forsker i gruppen Samfund, Religioner, Verdslighed. Hun har i mere end 30 år beskæftiget sig med islam, og særligt Det Muslimske Broderskab, i Europa. Hun belyser broderskabets opbygning, organisation, aktører og finansieringskilder – navnlig EU. EU poster millioner af euro i NGO’er, som broderskabet står bag. Disse NGO’er forsker for eksempel i islamofobi.
I 2017 udkom bogen Le Marché Halal, hvori Bergeaud-Blackler på baggrund af mere end 20 års forskning i halalmarkedet belyser, hvor omfattende denne pengemaskine er blevet i Europa.
Bogen om Det Muslimske Broderskab
I januar 2023 udkom Bergeaud-Blacklers bog Le Frèrisme et ses réseaux, l’enquête (Broderskabet og dets netværk, en undersøgelse) på forlaget Odile Jacob. Forordet er skrevet af den anerkendte islamekspert Gilles Kepel, der i 2016 måtte have politibeskyttelse som følge af dødstrusler fra jihadisten Larossi Abballa. Florence Bergeaud-Blackler beskriver i sin bog broderskabets stigende indflydelse i Frankrig, idet det arbejder på at gøre samfundet sharia-kompatibelt og i sidste ende islamisk. Broderskabet har således en langsigtet strategi og promoverer eksempelvis det islamiske tørklæde, halalsystemet og begrebet islamofobi.
Der er måske 50.000 personer tilknyttet Det Muslimske Broderskab i Frankrig, men broderskabets ideologi påvirker millioner af mennesker i Frankrig.
Broderskabet påvirker både samfundet bredt set og dets enkelte sektorer, som eksempelvis universiteterne, og disse behandles i tre af bogens kapitler. Personligt har det for Bergeaud-Blackler haft den konsekvens, at hendes forskning konstant kritiseres af universitetsfolk tilknyttet broderskabet.
Trusler efter bogudgivelsen
Siden bogens udgivelse er Florence Bergeaud-Blacklers forlægger og forlaget blevet udsat for pres, lige som hun selv er blevet truet på livet.
Den første måned skete der ikke noget. Så kom der på universitetet intimideringer fra folk knyttet til broderskabets miljø, der bagvaskede hende på de sociale medier og kaldte hende for ’islamofob’. Der var adskillige tweet-angreb fra den fremtrædende forsker François Burgat, der er forhenværende forskningsdirektør hos CNRS og som, i lighed med Florence Bergeaud-Blackler, har været tilknyttet Institut for Forskning vedrørende den Arabiske og Muslimske Verden (Iremam). Bergeaud-Blackler nævner Burgat flere gange i sin bog, hvori hun beskriver hans udbredelse af broderskabets propaganda.
Dernæst fulgte trusler fra folk i Frankrig og udlandet. Siden marts 2023 har hun måttet have politibeskyttelse af to betjente, der er med hende, hvor hun end færdes. En 36-årig mand, der er kendt af politiet, blev anholdt, og i begyndelsen af december 2023 blev han idømt 15 måneders ubetinget fængsel for mordtrusler mod Bergeaud-Blackler.
Den 12. maj 2023 skulle Florence Bergeaud-Blackler holde et foredrag på Sorbonne med udgangspunkt i hendes nye bog, men foredraget blev aflyst med få dages varsel. Man angav sikkerhedshensyn som årsag. Efter flere protester blev foredraget i stedet afholdt den 2. juni, og arrangementet var omgærdet af omfattende sikkerhedsforanstaltninger.
Den 23. maj mødtes Bergeaud-Blackler med indenrigsminister Gérald Darmanin. Han var bekendt med hendes sikkerhedssituation og bekræftede vigtigheden af, at hun bliver beskyttet af det nationale politis beskyttelsesservice, SDLP. Hun benyttede lejligheden til at rejse spørgsmålet om sikkerhedssituationen for universitetsundervisere, der i deres arbejde beskæftiger sig med islamisme. Dem er der ifølge Bergeaud-Blackler kun en håndfuld tilbage af i Frankrig og Europa på grund af emnets følsomhed og politiseringen af emnet. Det er nu vanskeligt at undervise og at forske i islamisme, og det er risikabelt for de studerende at vælge dette emne. Hvis deres sikkerhed ikke sikres, kan forskningsemnet med tiden dø ud og viden gå tabt. Hun opfordrede desuden til, at man overvejer sikkerhedssituationen for alle, der beskæftiger sig med islamisme.
Manglende opbakning fra CNRS
Florence Bergeaud-Blackler har savnet opbakning fra ledelsen på CNRS. Forskningsinstitutionen nøjedes med et enkelt tweet om det skandaløse i dødstruslerne mod hende, og siden forholdt institutionen sig længe tavst. Da nyhedsmagasinet Le Point i begyndelsen af april 2023 henvendte sig til CNRS for at få dens reaktion til Bergeaud-Blacklers situation, konstaterede institutionen blot: ”Fru Bergeaud-Blackler får funktionel beskyttelse”. Det burde ligge CNRS mere på sinde at sikre trygge rammer for den videnskabelige debat. Uddannelsesloven påpeger således: ”Med hensyn til universitetslærere, undervisere og forskere, skal universiteterne og de højere læreanstalter sikre forhold, hvor de kan udøve deres undervisnings- og forskningsaktivitet med den nødvendige uafhængighed og sindsro til refleksion og den intellektuelle skabelsesproces.”
Den 12. april udtrykte CNRS dog, endelig, over for Le Figaro en utvetydig opbakning til Bergeaud-Blackler.
Støtte til Bergeaud-Blackler
Flere kolleger har støttet Bergeaud-Blackler på tomandshånd, men de tør ikke udtrykke støtten offentligt. Hun mener ikke, at dette skyldes sikkerhedshensyn, men snarere karrierehensyn.
Den 30. marts 2023 udgav Le Point imidlertid en støtteerklæring med 800 underskrivere. ”I et demokratisk samfund er den normale og forventede reaktion at forsvare sine forskere imod enhver trussel og sikre forhold, der muliggør den videnskabelige debat”, som der står i erklæringen. Blandt underskriverne er forfatteren Boualem Sansal (2084) og historikeren Georges Bensoussan (Une France soumise).
Sébastien Fath er, lige som Bergeaud-Blackler, forsker ved CNRS’ gruppe Samfund, Religioner, Verdslighed, og han havde den 12. april 2023 et blogindlæg til støtte for hende. Fath betoner vigtigheden af forskeres bidrag til velunderbyggede og velargumenterede indlæg i samfundsdebatten, da de er afgørende for demokratiet. Når en forsker trues med fysisk vold, er det hele forskningsmiljøet, der er truet, understreger han. Sébastien Fath henviser desuden til FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, artikel 19: ”Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”
Kan der fortsat forskes i islamisering?
Forskning i Det Muslimske Broderskabs islamisering af Vesten er under pres i disse år. Fra forskningspolitisk side er den politiske korrekthed fremherskende, og mange har taget begrebet ’islamofobi’ til sig som et fænomen, der skal bekæmpes, hvorved islam kan friholdes fra kritik.
Florence Bergeaud-Blackler har i sin nuværende situation kun modtaget begrænset opbakning fra forskningsinstitutionen CNRS. Generelt oplever hun karrieremæssige forhindringer på baggrund af sit forskningsfelt, der mangler forskningsmidler.
Fra islamisk side presses forskere af trusler. Dette påvirker deres forskningsindsats og de kommende generationer af forskere, der vil være tilbøjelige til at vælge et andet forskningsområde. Bergeaud-Blackler vil ikke selv udsætte studerende for livsfare ved at være vejleder for dem.
Inden for uddannelsessektoren er Frankrig i øvrigt mærket af terrordrabene på skolelærerne Samuel Paty (2020) og Dominique Bernard (2023).
Spørgsmålet er, om forskning i islamiseringen i Vesten kan fortsætte med den fornødne prioritering under disse omstændigheder.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)