Forstår du det? (Debat)

Af Henrik Clemmensen, som bor i Malmö.

Når en svensker ikke forstår en anden svensker, er det svært for de to at kommunikere. Endnu sværere bliver det, når en svensker ikke VIL forstå den anden svensker.

”Livet er ikke let.  Til gengæld er det svært” (Storm P.). Men hvor svært kan det være? Ja, det afhænger vel af, hvor svært vi gør det, eller hvor let vi prøver at gøre det.

Du vokser op, og du prøver at lære så meget som muligt i processen, så du har en chance for at finde arbejde og tjene penge til dagen og vejen og måske lidt mere. De fleste af os lykkes helt eller delvist, og lever vores liv som vi bedst kan.

Nogle har sværere ved det og når ikke altid derhen, hvor de gerne ville, og får det liv, de drømte om.  Er det deres egen skyld? Eller er det min skyld – eller er det et samspil af flere forhold, som enten tilfældigt eller helt logisk førte til dette mangelfulde resultat med uopfyldte ønsker?

Jeg tror, at det tit er tilfældigheder, som afgør menneskets skæbne. Men det enkelte menneske har for pokker da også selv en pligt til at gøre det rigtige for at fremme sine egne chancer for et godt liv.

For mange tusinde år siden, da vi levede i små stammer, havde vi et overblik over vores verden og dens grænser. Måske vidste vi godt, at der boede andre stammer langt mod syd eller øst, men vores liv handlede mest om at overleve hos os selv på den bedste måde, og undgå konflikter med stammen eller med en mulig fjendtlig nabostamme. Det var vigtigere at have et godt liv og en sikker position i sit eget lille samfund. Jeg tror, at for mange mennesker er det samme grundholdning, der stadig gælder.  Det anser jeg for helt naturligt.

Denne grundholdning tror jeg faktisk også vil gælde for et stort flertal af mennesker i andre samfund langt fra de skandinaviske, og grundholdningen har selvfølgelig medført, at man i de andre samfund har indrettet sig anderledes end hos os, fordi man er blevet påvirket helt anderledes end vi er blevet det. Ofte er det lokale geografiske forhold, klimaet og alle de andre store udfordringer, som har været medbestemmende. Og ikke mindst den religion eller samfundsorden, som man gennem mange generationer har fået opbygget.

Magtstrukturer i samfund langt fra Skandinavien er ofte helt forskellige fra det, vi kender til her hos os selv, og selve skabelsen af magtstrukturerne kan tit begrundes med de helt anderledes udfordringer, det enkelte samfund har haft, eller være mere tilfældigt begrundet med den leder, de har haft på et givet tidspunkt.

I Mellemøsten er den herskende samfundsorden som regel bestemt ud fra religiøse regler eller praktiske sædvaner, og stærkt påvirket af de herskere, som over tid har kunnet lovgive ud fra hvad der bedst tjente dem selv.

Derfor er der en god og helt naturlig grund til, at den ”facitliste”, som flygtninge medbringer til os, er helt anderledes end den, vi har lært at bruge i Skandinavien. Er den ene facitliste rigtig og den anden forkert? Hov, spørgsmålet er forkert formuleret! Vi har ingen fastlåste sandheder i en debat, vi har derimod en forpligtelse til at gennemskue, hvilke problemer, vi er nødt til at løse.

Den facitliste, vi har skabt gennem generationer her hos os, den kan sikkert godt forbedres stadigvæk, ligesom den er blevet forbedret igennem mange århundreder. Det samme gælder naturligvis for den facitliste, som fremmede medbringer til Skandinavien.

Og det gælder i langt højere grad for denne, at den bør ændres kraftigt, netop fordi den blev skabt på grundlag af helt anderledes forhold, af folk med helt andre holdninger og sædvaner end dem, der er grundlaget for det nye samfund, som man nu er flygtet eller rejst til. Bare på rejsen mellem Mekka og Medina ændredes Muhammeds facitliste markant. Hvorfor mon?

Er det et urimeligt krav at man skal revidere sig selv? Nej, det er da logik for de fleste tænkende individer. Her er et par begrundelser og stikord:

Det er nødvendigt for en vellykket integration. Overalt.

Bønne-udråb er ikke foreneligt med en vellykket integration. – Ej heller burkaer.

Mangelfuld opdragelse af drenge fører til fortsatte konflikter og mangelfuld integration.

Det er også rimeligt at forlange en adfærdsændring, da det tidligere samfund jo har mislykkedes.

Har man valgt at flytte til vores samfund, må det være begrundet i en forventning om at dette fungerer bedre end det gamle, som man flygtede fra, og det må der være mange gode grunde til. Så det er klart, at flere ting på den gamle ”facitliste” skal ændres eller helt slettes. Forståelsen af dette er lige så vigtig for politikerne som for de nytilflyttede. Forstår de ikke nødvendigheden af at ændre en del ting i adfærden, ja så vil deres problemer bare fortsætte, og det vil automatisk føre til mangelfuld integration.

Herudover er der langt større problemer med islams politiske regler, som kræver sin egen klumme.

Og så er det netop, at de stakkels svenskere havner i deres selvskabte forståelses-problem.

For det første fatter svenskerne ikke, at man ikke skal slå hinanden i hovedet med de forskellige facitlister og straks råbe op om manglende tolerance hos de politiske modstandere.

For det andet kan visse svenske politikere (de frelste med åbne hjerter og gammel-kommunisterne) ikke forstå, at deres fortsatte brug af disse ord som ”racisme og fremmedhad” dels er forkerte fortolkninger af det, som der faktisk menes med disse ord, og dels gør brugen af ordene disse ”gode” mennesker skyldige i præcis det, som de beskylder deres politiske modstandere for.

Jeg forstår udmærket, at de ikke kan tolerere nazister o.lign. Men at beskylde et helt parti for at støtte nazismen er for groft, for unuanceret, og for meget lig de metoder, som netop nazisterne var berygtede for. Sverigesdemokraterne (SD) har meget andet at byde på, til gavn for alle. Og også noget, der kan diskuteres.

At nægte at tale med partiet om den fælles fremtid, er udtryk for en holdning, der kun kan betegnes som fremmedfjendsk og ”racistisk”. ”Hold kæft og forsvind! Vi gider ikke snakke med sådan nogle racister”! Hvor pokker blev de åbne hjerter af – og viljen til at finde løsninger?

Og det siger også sig selv, at hvis man ikke har en ægte, tæt dialog med de politiske konkurrenter, får man heller aldrig forklaret dem, hvorfor ens egen politik er bedre, mere retfærdig, billigere osv.

Problemet er altså også det, at en dialog med SD vil afsløre, hvor tåbelig de tidligere regeringers helt-åben-dør udlændingepolitik har været, og hvor meget den har kostet det svenske samfund. Så processen hen imod en ny forståelse er nok ret smertefuld.

Som bosiddende i Malmö mærker jeg en del af de problemer, som den mangelfulde dialog har forårsaget. Det, jeg har overhørt i svensk TV fra de etablerede politikeres side, har givet mig urolig nattesøvn.  Det MÅ de altså kunne gøre bedre! Ikke kun for svenskernes egen skyld, men også for at få forbedret integrationen af ægte flygtninge, som ikke KAN hjemsendes igen til eget land.

Kommentarer