FOTOS: Hvem er denne økserøver?

To personer efterlyses for røveri i Thorsminde

Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at få identificeret to mænd, som er mistænkt for at have begået et væbnet røveri mod købmanden på Vesterhavsgade 8 i Thorsminde. Røveriet fandt sted om aftenen søndag den 8. maj 2022 cirka i tidsrummet mellem klokken 18.49 og 18.54.

Midt- og Vestjyllands Politi

Omkring klokken 18.49 søndag den 8. maj 2022 gik en mand ind i købmandsforretningen på Vesterhavsgade 8 i Thorsminde, hvor han kort efter truede personalet med en økse til at udlevere kontanter og cigaretter.

 

Efter røveriet satte gerningsmanden sig ud i en sort Citroën – angiveligt af modellen C3 med registreringsnummer DFxxxxx.

 

Bilen holdt i tomgang med en anden mand bag rattet. Den forlod efterfølgende stedet i nordlig retning.

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra butikken i håbet om, at offentligheden kan hjælpe politiet med at identificere de to mistænkte.

 

De to personer beskrives som:

• A: Mand, dansktalende uden accent, 25-40 år, 180-190 cm, kraftig af bygning, lys i huden og med kort hår. Yderligere kendetegn: Lysebrunt hår og frisure, der er helt skaldet i siderne og nakken.

Iført: Sort cardigan med orange lynlås, mørkegrå jeans, sorte handsker, bar sort mundbind af mærket Addidas.

Medbragte: Håndøkse med gult skaft.

 

• B: mand, almindelig af bygning, muligvis mørkt hår.

• Køretøj: sort Citroën, muligvis model C3, registreringsnummer DFxxxxx.

Borgere, der har oplysninger om personernes identitet eller opholdssted eller oplysninger om køretøjet, bedes kontakte politiet på 114.

 

 

Midt- og Vestjyllands PolitiMidt- og Vestjyllands Politi

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)