Fra eliteparti til folkeparti er redningen for NB

Jeg er meget enig med Klaus Ewalds klumme den 28. februar med overskriften ”Højrefløjen mangler, lederskab, disciplin og ånd”.

Selvom Nye Borgerliges (NB’s) DNA er decentralisering og borgerne skal bestemme meget mere selv, er det ikke noget partiet har praktiseret i egne rækker.

Ethvert parti skal nok have en stram styring i starten, hvis det skal lykkes at komme igennem den første tid. Men i NB synes det nærmest at blive værre og værre med topstyringen som tiden gik.

Efter entre i Folketinget blev der opbygget et sekretariat med diverse konsulenter og politikudviklere med pressechef og chefstrateg Lars Kaaber som en solid ankermand.

Efter seneste tumult i partiet synes mange af mine bange anelser at blive bekræftet med udtalelser fra tidligere ansatte i sekretariatet inkl. Lars Kaaber, der stoppede for et halvt år siden ca.

Kaaber udtaler følgende: “Hvis NB skal genrejses, skal der kun satses på de medlemmer der har øje for at styrke det nationale fællesskab ved at bygge bro mellem det liberale og det konservative, resten skal man lade gå”.

Altså, der skal fremadrettet satses mere på alle pæne borgerlige mennesker, der har gået i flinkeskolen, end “sølvpapirshattene” og noget af det segment, som Lars Boje appellerer til, idet han efterfølgende skriver: “Valget af Henriette Ergemann som næstformand var en stor fejltagelse”.

At hun var demokratisk valgt med 66% af de afgivne stemmer, betyder intet i Kaabers verden. Udtalelser, selvom de på skammeligste vis plukkes ud af en kontekst, må endelig ikke støde det pæne borgerskab. Det er der ikke plads til i Kaabers version 2 af Nye Borgerlige.

Det som Kaaber ej heller forstår er, at over 10.000 medlemmers samlede viden altid vil overgå en nok så dygtig folketingsgruppe, ansatte politikudviklere og en Lars Kaaber. Men jeg tror, at det efterhånden er sivet ind i toppen af NB, men jeg ved det ikke. Det kan kun tiden vise.

NB’s store fokus på decentralisering blev fuldstændig kortsluttet af den tidligere chefstrateg. Det hele skulle styres fra centralt hold. Alene 4 personer i et kandidatudvalg afgjorde, hvem der kunne stille op til Folketinget. Ofte var det alene Mette Thiesens afgørelse. Eksklusioner blev uddelt med løs hånd, men muliggjort med en meget ekstrem eksklusionsvedtægt. Alt sammen efter Kaabers hoved formodes.

Seneste valgresultat var bestemt utilfredsstillende med kun 6 mandater. Der var en underlig fornemmelse af, at det nu mere var et eliteparti og ikke et folkeligt forankret parti – eller som det hedder på bodega slang: Af frygt for landsbytosser blev storbytosserne dominerende.

Summa summarum. Jeg har stor respekt for Kaaber som en meget vidende og intelligent person. Men jeg tror han skulle have stoppet noget før i partiet. Lidt provokerende vil jeg slutte med følgende. Noget af forklaringen på NB’s succes såvel som (midlertidige) deroute kan Kaaber se i spejlet hver morgen han står op.

Hvorom alting er. Det som Pernille har ofret sammen med andre dygtige folk rundt omkring i landet, skal ikke være forgæves, det vil jeg gerne bidrage til. Ikke for NB – men for Danmarks og vores efterkommeres skyld.

Når man i Berlingske læser, at en Cordua anbefaler, at Pernille Vermund trækker NB-hesten om bag stalden og afslutter elendigheden, kan det for mig kun give mere blod på tanden og formodentlig også have den modsatte effekt på mange andre end dem, Cordua henvender sig til.

Jørn Rasmussen, formand for NB i Vordingborg