Frygten for Kina er stor

Det blev bemærket på G7-mødet, at de syv rigeste nationer i verden ikke kunne tage samlet stilling til protestdemonstrationerne i Hongkong, men gik uden om det prekære spørgsmål: Hvem støtter man i konflikten mellem Kina og demonstranterne i Hongkong, som frygter, at deres demokratiske rettigheder er ved at forsvinde. Det skriver Berlingske.

Reaktionerne har været begrænsede og meget lidt markante, og ingen har bakket fuldstændig op om de unge demonstranter.

Ifølge kilder er frygten for Kina stor. Man ser det overalt. Ingen tør udfordre kineserne for alvor, for Kina er begyndt at blive en verdensmagt, man ikke tirrer, uden at det får alvorlige økonomiske konsekvenser.