– Rørmosen, Roskilde
Kl.09.10 søndag anmeldte en borger, at hun kørte på Møllehusvej i Roskilde, da en taxa begyndte at presse hende ved at køre tæt på hendes bil, og at taxaen generelt kørte usikkert og slingrede mellem vognbanerne. Hun holdt derfor ind til siden så taxaen kunne passere, og ringede til politiet. En patrulje kom hurtigt frem og fandt frem til taxaen ved Rørmosen.
Den 26-årige mand fra København, som var fører af taxaen viste sig at være spirituspåvirket langt over det tilladte. Han snøvlede og havde svært ved at holde balancen, da betjentene anholdt ham, så han kunne få udtaget en blodprøve. Grundet den høje promille blev den 26-åriges førerret inddraget på stedet. Nu afventer politiet resultatet af blodprøven, hvorefter den 26-årige vil få besked om konsekvenserne for hans kørekort. Taxavognmanden blev orienteret og fik udleveret nøglerne til taxaen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)