Fra den 29. januar 2025 kan du opleve 30 af Københavns Kommunes kunstværker, når de bliver udstillet i Rådhushallen. Udstillingen kan ses frem til den 8. februar 2025.

Københavns Kommune råder over en samling kunstværker, der hver dag bringer liv og glæde i kommunens institutioner. Det gælder bl.a. på plejehjem, jobcentre og biblioteker.
Til tider ender nogle af værkerne dog på kommunens kunstdepot – de fleste for en kort periode, mens enkelte gør ophold på depotet over en længere årrække.
For at de kunstværker kan komme ud at leve igen, har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at udstille 30 værker fra kommunens kunstsamling, som ikke har været udlånt i fem år eller mere.
Udstillingen, der er blevet til efter et forslag fra Dansk Folkeparti, kan opleves i Rådhushallen fra den 29. januar 2025 og varer til lørdag den 8. februar 2025.
Fakta om åbningen
- Udstillingen åbner onsdag den 29. januar 2025 kl. 13.00.
- Der vil være taler fra hhv. kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) og gruppeformand for Dansk Folkeparti Finn Rudaizky.
- Alle er velkomne til åbningen.
Fakta om Københavns Kommunes kunstsamling
- Der er samlet kunst til kommunens kunstsamling i mere end 100 år, og der er ca. 4000 værker i samlingen, som findes på ca. 200 kommunale institutioner og afdelinger.
- Rådet for Visuel Kunst indkøber kunst til Københavns Kommunens kunstsamling.
- Rådet udpeges af Borgerrepræsentationen hver 4. år, og de otte personer i Rådet er sammensat af fem kunstkyndige medlemmer og tre medlemmer af Borgerrepræsentationen.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)